Af Niels Berg

Beboere vil selv afsløre indbrudstyve

https://www.kunstnershoppen.dk/

Efter en bølge af indbrud i Stenstrup ved Hornbæk arbejder grundejere i området nu på at oprette et vagtværn bestående af husejere eller professionelle. Men politiet er forbeholden over for idéen.

HORNBÆK: Jesper Otzen er en af de beboere i Stenstrup øst for Hornbæk, som har været plaget af indbrud på det seneste. Det har fået ham til at foreslå oprettelsen af et beboerbemandet vagtværn, som skal patruljere i området om natten.

Han retter ikke en egentlig kritik af politiets opfølgning på indbruddene, men savner lige som flere andre en mere effektiv patruljering i området.

– Den ene dag smadrede de verandadørene og den anden dag smadrede de ruden. Man bliver frustreret og så tænkte jeg, at det var på tide at vi selv gjorde noget, siger Otzen.

Hans idé står ikke alene. Flere andre beboere i området går med samme tanker, og der er lagt op til to modeller: Enten en vagtværn bestående af grundejere i området eller også et professionelt team, som patruljer vejene i nattetimerne mod et vederlag.

Politiets opgave

Idéen får ikke politiet til at bryde ud i jubel.

– Det er og bliver politiets opgave at patruljere og pågribe kriminelle. Det er umuligt at spå om mistænkelige personers reaktioner, hvis civile henvender sig til dem, påpeger politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politis indbrudsgruppe i en kommentar til vagtværnsidéen.

– Under alle omstændigheder skal et eventuelt vagtværn være opmærksom på de regler, der gælder på området for eksempel omkring civile anholdelser, og det kan de sætte sig nærmere ind i ved at kontakte politiets forebyggelsesafdeling, siger Henrik Sejer.

Hellere naboovervågning

Han understreger, at politiet har stor fokus på indbrudskriminalitet, og at der bliver brugt mange ressourcer på at komme indbrudstyvene til livs.

I stedet for regulære vagtværn så han hellere, at beboerne holder øjne og ører åbne, når de færdes i områderne og etablerer naboovervågning.

– Det er lettere, sikrere og lige så effektivt for beboerne i et indbrudsplaget område at være opmærksom på fremmede elementer i boligkvartererne i deres færden og holde øje med hinandens boliger.

Fælles mål

– Det handler om at registrere nummerplader og kontakte politiet så snart der viser sig mistænkelige personer på villavejene. Politiet rykker ud på alle henvendelser og er lige så interesseret i at komme indbrudstyvene til livs som grundejerne er, pointerer politikommissæren.

HD: – Men nogle af beboerne siger jo, at politiet ikke reagerer, når de henvender sig, eller at de kommer for sent.

– I det omfang det er muligt vil vi straks rykke ud, men der kan selvfølgelig være omstændigheder, som for eksempel ulykker og grov voldskriminalitet andre steder i politikredsen, som betyder, at borgerne skal vente længe på en politiindsats end de bryder sig om. Vi prioriterer til enhver tid menneskers liv og førlighed højere end risikoen for et indbrud, siger Henrik Sejer.

Artiklen sidst ændret: 14. november 2018 10:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu