Af Tine Zedeler

Gymnasieelever er klar til årets FN- minikonference

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 side

Espergærde Gymnasium Og HF er vært for en FN-minikonference med elever fra ind- og udland. -Jeg glæder mig til at komme igang, fortæller 3.g-eleven Andreas Rantzau, som er valgt som generalsekretær og også har været med til at stable konferencen på benene.

Af

ESPERGÆRDE: Andreas Rantzau på 18 år, som går i 3. g. på Espergærde Gymnasium og HF og bor i Snekkersten har de seneste måneder haft lange arbejdsdage på gymnasiet.

Udover studierne har han også brugt mange timer på at koordinere og forberede konferencen EGMUN, som skydes i gang onsdag med en åbningsceremoni på Kulturværftet.

-De sidste tre, fire uger har jeg brugt over tyve timer om ugen udover skoledagen på at forberede konferencen, fortæller Andreas Rantzau, som oveni ekstratimerne også har et fritidsjob 15 timer om ugen hos Aarstiderne.

Konferencen er et fagligt rollespil, hvor Espergærde Gymnasium i fem dage forvandles til FN i miniformat med deltagelse af lidt over 300 elever, heraf omkring 170 gymnasieelever fra forskellige lande som Estland, Skotland, Italien, Spanien og Tyskland.

Med fra dag et

Andreas Rantzau står i spidsen for konferencen og er valgt som generalsekretær .

– I kraft af min rolle har jeg andre mødetider og møder ind klokken 8 og har først fri ved en 18-19 tiden, fortæller Andreas Rantzau.

Det er interessen for internationale anliggender, der har fået Andreas Rantzau til at går ind i arbejdet.

– Det er både spændende og sjovt. Jeg har altid interesseret mig for politik og har også tidligere været politisk aktiv. Det er jeg ikke længere. For mig handler det om at finde fredelige løsninger sammen istedet for at dyrke egne politiske synspunkter, siger Andreas Rantzau, som allerede fra første skoledag, sagde ja til at være en del af EGMUN.

– Jeg startede i 1.g om tirsdagen. Dagen efter var der første møde i styregruppen, som jeg deltog i. Jeg havde hørt om det fra en ven, der havde anbefalet det, fortæller Andreas Rantzau, som også har en drøm om at komme til at arbejde for FN i fremtiden .

Har rejst 45.000 kroner

Også 3.g-eleven Christian Due på 18 år fra Fredensborg er aktiv involveret i konferencens styregruppe som økonomichef med ansvar for at rejse penge til afholdelse af konferencen, som også hører med ind under de frivillige opgaver i styregruppen..

-Jeg har i gennemsnit brugt seks timer om ugen på at søge fonde. Vi har rejst 45.000 kroner. Blandt andet har Spar Nord hjulpet os, fortæller Christian Due.

Mens der som generalsekretær påhviler studiekammeraten Andreas Rantzau en masse forpligtelser, kan Christian Due se frem til at skulle deltage som menigt delegationsmedlem .

– Jeg skal lave alt det sjove, siger Christian Due, som også har sagt ja til at være vært for to elever udefra, mens konferencen foregår.

En bedre verden

Konferencen foregår under overskriften “Ensuring a stable and sustainable world for future generations”, og der er nedsat forskellige kommisioner med fokus på temaer som blandt andre økonomi, social og sundhed, kvinders rettigheder, forebyggelse af kriminalitet med videre.

Andreas Rantzau som skal holde åbningstalen ser frem til at trække i jakkeættet som generalsekretær.

-Jeg glæder mig til at komme igang. Den tale jeg skal holde kommer til at handle om verdenssituationen, og hvad vi kan gøre for at forbedre den, fortæller han.

Fælles løsninger

Også Christian Due ser frem til at være en del afkonferencen.

-Det bliver superfedt. Det er en fed følelse at skulle møde en masse andre unge og få nogle gode oplevelser, siger Christian Due, som har en stor interesse for det internationale samarbejde i FN-regi.

-Det er spændende at være med til at skabe fælles løsninger, siger han.

Minikonferencen på EG er en del af et internationalt MUN-samarbejde, som finder sted på skoler over hele verden.

Med til rollespillet hører et aktivt pressekorps, som løbende beretter om arbejdet i de forskellige grupper og et hold af elever, som sørger for det praktiske arbejde under konferencen.

EGMUN lever også resten af året. De aktive elever mødes jævnligt, og der arranges rejser til MUN-konferencer i udlandet for eksempel Rom og Bukarest

Artiklen sidst ændret: 14. november 2018 10:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu