21. november kan borgere i Helsingør Kommune kan få et lungetjek.?(Foto: Torben Sørensen)

Af Victor Kuhlman

Få tjek på dine lunger

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

3.700 borgere i Helsingør har KOL. Den 21. november kan man få tjekket sine lunger på Kulturværftet til Lungedag.

HELSINGØR: Åndenød bliver tit slået hen med tanker om dårlig form eller høj alder, og rigtig mange mennesker kan få mere luft i hverdagen, hvis de får hjælpen til det.

Hoste, åndenød og pibende vejrtrækning kan dog være tegn på en kronisk lungesygdom, og heldigvis er der hjælp at hente.

Lungeforeningen og Helsingør Kommune inviterer nemlig til den Internationale Lungedag den 21. november, hvor borgere i Helsingør Kommune kan få et lungetjek og blive mere opmærksomme på symptomer fra lungerne.

– Det er primært et tilbud til dem, som oplever problemer med lungerne, men der er plads til alle.

– Vi har hvert år også mange yngre, der kommer og siger, at de døjer med astma eller hyppigt har lungebetændelse,som gerne vil undersøges, Siger Tove Tafdrup, der er lokalformand i Helsingørdelingen af Lungeforeningen.

Hun fortæller, at der hvert år kommer folk for at snakke om rygestop, som stadig er en af de største årsager til dårlige lunger.

– Vores lungedag er anonym og uforpligtende. Man får en lille seddel med. Vi interesserer os for personens køn alder og højde og registrerer, hvor mange der kommer forbi siger Tove Tafdrup.

Syg uden at vide det

I Helsingør Kommune har en del borgere en kronisk lungesygdom, og 3.700 har fået diagnosen KOL.

Alt for mange ved dog ikke, at de er syge. Udfordringen ved alle kroniske lungesygdomme – også de mere sjældne typer, er nemlig, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med dårlig form eller alder.

– Det starter måske med, at man føler sig lidt forpustet, og med tiden mangler man luft til mere og mere. Eller hosten bliver skudt hen med ”det går nok snart over”.

– Symptomer som eksempelvis åndenød og hoste i mere end 2 måneder kan være tegn på en kronisk lungesygdom. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, des hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med rygestop, medicin og træning. Det handler om at få mest muligt ud af den luft, man har, siger Tove Tafdrup, Helsingør lokalafdeling af Lungeforeningen.

Tre pust og klar besked

Hele eftermiddagen vil fagpersonale fra Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter kunne fortælle om kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud for borgere, som har en kronisk sygdom. ”Din Sundhed – din samtale” afklarer dine ønsker og behov, og du får mulighed for at lære, hvordan du bedste kan træne, spise og leve godt med din sygdom., hvis du takker ja til et af forløbene.

En lungefunktionsmåling kan give en indikation på, om man er syg, og kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

På Lungedagen kan du få målt dine lungers funktion ved, at du puster ind i et lungefunktionsapparat. Sygeplejersker sidder klar til opgaven, og frivillige i Lungeforeningen tilbyder information om symptomer på kroniske lungesygdomme, tjek på inhalation eller en snak om røgfrihed, vejrtrækning, træning og mad.

– Man skal puste tre gange i apparaturet, og så laver den en måling med en pejling af, om man har en nedsat lungefunktion i forhold til ens alder og højde.

– Det er så langt, vi kan gå til en Lungedag. Vi vil gerne have, at der kommer flere, som går og puster og hoster til tjek.

– Derudover sørger vi for, at der al den information, som man kan have brug for, siger Tove Tafdrup.

Artiklen sidst ændret: 14. november 2018 13:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu