Af Jacob Henriques

Klumme: Vågn op!

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år.

De står der næsten hver morgen. Velklædte og smilende, og når man passerer dem, hilser de et høfligt ”God morgen” og rækker diskret et tidskrift frem med teksten ”Vågn op”. En påmindelse, der kan virke belejlig, når man nu kun befinder sig 500 skridt fra arbejdspladsen, og dagens opgaver ligger parat lige om hjørnet. Men jeg ved jo godt, hvem disse mennesker er, og at budskabet er af langt mere eksistentiel karakter end blot at møde frisk op på arbejdspladsen. Utallige gange har jeg høfligt og respektfuldt takket nej til tidsskriftet – lige indtil forleden morgen, hvor jeg drevet af nysgerrighed, kvitterede for deres anstrengelser med et ”ja tak”. Bladet røg godt nok hurtigt ned i tasken og først om aftenen, hvor jeg sad mageligt i min sofa, gav jeg mig til at bladre i tidsskriftet.

Her faldt jeg over en artikel, hvor hovedemnet kredsede omkring spørgsmålet ”om verden var ude af kontrol?” Under en glansbilledeagtig illustration af et tikkende dommedagsur opremsede artiklens forfatter en række alvorlige problemer, som til sammen udgjorde truslen om en global katastrofe. Oprustning af masseødelæggelsesvåben, menneskets angreb på naturen og naturens hævngerrige angreb på menneskeheden i form af naturkatastrofer, ja selv menneskets generelt dårlige helbredstilstand havde fundet vej i det katastrofale regnestykke, som betød jordens undergang. Men alt dette adskilte sig jo ikke synderligt fra de dommedagsprofetier og mørke prognoser, som vi alle dagligt bliver bombarderet med i aviser, på tv og på sociale medier, så et eller andet sted kunne jeg sagtens identificere mig med artiklens indhold.

Men da artiklens forfatter påpegede, at en permanent løsning på de globale udfordringer mere lå i Guds hånd end i menneskets, kunne jeg godt fornemme en spirende mistro. Selvom jeg har respekt for forfatternes religiøse overbevisning, er jeg ikke meget for at læne mig tilbage i den tro, at en ny og bedre verden først klares, når vi befinder os hinsides. Jeg tror, i modsætning til forfatteren, altså mere på et liv før døden end efter. For det er vel i dette liv, vi skal gøre noget ved de problemer, vi som mennesker selv har skabt? Spørgsmålet er bare, hvor vi skal begynde?

Nationalmuseets energiske direktør, Rane Willerslev, har både gennem foredrag, tv-interview og podcasts påpeget, at én af årsagerne til, at vi som art muligvis er truet af udryddelse, skyldes en stigende ulighed i verden. Afstanden mellem rige og fattige lande bliver foruroligende større og er grobund for en ustabilitet, som blot fastholder en verden i ufred. Nogle vil mene, at økonomisk vækst er vejen frem for at mindske ulighed, men når vækstmotoren er styret af forbrug – eller rettere sagt overforbrug – er vi lige vidt. For hvor vigtigt er det lige, at have en opvarmet garage for at bilen ikke skal fryse? Vi kan altså som individer også selv bidrage til en bedre fremtid, men det kræver et folkeligt fokus på vores adfærd som forbruger.

Et andet fokus er det politiske. FN har vedtaget 17 verdensmål, som indeholder intentioner fra mindre ulighed over bæredygtige byer og lokalsamfund til fred, retfærdighed og stærke institutioner, men for at det ikke bare skal blive ved hensigten kræver det politisk handling. Og det handler hverken om socialisme eller liberalisme som løsningsmodel, men et paradigmeskifte i samme tunge vægtklasse, som da videnskaben i middelalderen forkastede ideen om, at jorden var flad som en pandekage. For kortsigtet løsninger skal afløses af handlinger, som tager hensyn til kommende generationers ve og vel. Vi kunne meget vel lære noget af mange naturfolk, bl.a. indianerstammer i USA, som lever efter et ”syvgenerationsprincip”. Det betyder kort og kort, at beslutninger skal måles og vejes i forhold til, hvad de vil betyde for de næste 7 generationers liv. Vi skal nemlig huske på, at vi ikke arver jorden af vores forfældre, men låner af den af vores børn.

Den finske digter Eeva Kilpi skrev en gang, ”at en smuk morgen vågnede jorden og rystede menneskene af sig, som var det lus”… og sluttede med, ” at da den havde befriet sig for disse gedehamse, drog den et dybt suk, slog sig til ro og gav sig til at blomstre på ny”… Sådan skulle det nødig gå, for så kan jeg kun være enig med mine morgenbekendte. Vågn op!

Artiklen sidst ændret: 14. november 2018 14:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jobo vaskeklub  top april, juni, aug, okt, dec, feb 40.000 win win 1723108

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Jul Hgør city 7-23/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu