Af Jacob Henriques

Klumme: Nu falmer skoven trindt om land

Henrik Møller Socialdemokratiet. Topbanner april 1751336. 7/5-5/6 ROS 1753949

Henrik Lieberkind er født i 1946. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 79 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt meget. Så meget at han fra 1991- 2016 var leder af Naturcentret Nyruphus.

En skattet sang og salme, som netop i denne periode af året viser sig i al sin pragt. Og som Grundtvig skriver, så er det her man høster ”Guds gaver” med fulde ”lader, på vor lo”.

For at vende tilbage til hvorfor skoven falmer, så er det spændende og til eftertanke, at se på ordet ”falmer” med biologiske øjne. Det, vi ser som et spektakulært farvespil, er i virkeligheden ”verdens største genbrugsevent, hvor intet går til spilde”. Det, planterne forbereder sig på, er en så stor ændring ved fald i temperaturen, at plantens vækst ikke kan fortsætte, da frosten vil få vandet i planterne til at fryse og dermed udvider det sig og sprænger cellevæggene.

Den første nattefrost giver ofte mange eksempler på dette fænomen udendørs. Når planterne i reglen er grønne, så skyldes det grønkornene i blade og stængler, og det er her fotosyntesen foregår. Det er en proces hvor planten laver ”mad” – alias druesukker – ved hjælp af sollys og kuldioxid fra luften og vand fra jorden. Processen sker ved hjælp af stoffet klorofyl, som er grønt. På denne årstid kommer der færre solskinstimer – dagslængden aftager – og det er den anden hovedårsag til løvfald. Klorofyllen er et så vigtigt stof for planterne, at de transporterer det tilbage til de dele af planten som overvintrer – f.eks. stammer og rødder. Sukkeret er ikke alene ”mad” til planten, men er også en væsentlig del af den ”madpakke” frøet har med ”hjemmefra”, når det skal starte for sig selv. Planten fjerner så meget som muligt klorofyl, men tilbage er unyttige gule og røde farvestoffer. Når processen er færdig, lukker planten bladstilken med kork, så bladet kan falde af uden at efterlade nogen sårflader på planten. Græs på marken eller i grøften der er blevet slået og tørret bliver til hø, som er fyldt med energi. Men her om efteråret og vinteren har græsplanterne – ligesom træerne – suget det livsvigtige klorofyl ned i stængel og rod. Det gule græs er ernæringsmæssigt værdiløst, men indgår i nedbrydningen.

Det at blade bliver gule og græsset visner, er altså ikke et udtryk for død og forfald, men er et højt udviklet genbrug, før ydre kræfter (vejret) kunne lave større skader.

Når nu de visne blade falder af og ender på jorden, så må det da være spild! De døde blade, kviste, grene, træer og alle de andre levende organismer som er døde indgår i de meget vigtige nedbryderfødekæder. De omdanner de døde celler til de oprindelige bestanddele, der aflejres i de øverste jordlag som næringsstoffer og salte. De bliver en del af planternes næring fremover – naturens egen gødningsproces, som vi mennesker skal erstatte på vore marker, når vi høster og dermed fjerner det, der skulle genbruges.

Denne ”mismodsstemning” i efteråret kunne vendes til at være en forestilling på første række over en genbrugsproces i verdensklasse – uden spild eller energistyring.

Artiklen sidst ændret: 15. november 2018 12:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj

Job i Nordsjælland

Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
https://www.kunstnershoppen.dk/
Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side
Multiflyt maj 19/20, 15-20.000 win win 17xxxx
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu