Af Pernille Hermann

Ingen skal have en ensom jul i Grønnehave

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

på Strandalleen ved Marienlyst passer man på hinanden. Julemarkedet i lørdags viste, at der også er mange beboere med kreative talenter.

HELSINGØR: Der var trængsel fra starten, da beboerne i kollektivbebyggelsen Grønnehave, de hvide højhuse ved Strandalleen i Helsingør, lørdag inviterede til julemarked med kvalitetsvarer.

Her var et imponerende udvalg af julevarer og andre spændende ting, som man måske ikke en gang kan få sig til at forære væk. Det meste fremstillet af beboerne selv eller familie og venner med kreative evner og hænderne skruet godt på.

Hvor glasværket lå

Lige ved indgang sad 85-årige Inge Johansson med sine fine landskabsmalerier fra rejser til Færøerne og Grønland sammen med sin nu afdøde mand, Børge Johansson.

– Han havde altid skitseblokken med, og så begyndte jeg også at tegne og male, fortæller hun.

Inge Johansson var i 26 år leder af den lille private børnehave, der lå i det eneste hus med stråtag i Højstrup på adressen Ndr. Strandvej 59 A, lige ved stien ned til stranden.

– Huset hørte oprindelig til Højstrup Glasværk, og børnene fandt tit stumper af glas i jorden, fortæller hun. Men det skete der nu aldrig noget ved. Lige som børnene elskede at kravle rundt på gamle motorcykler og biler, som endte deres dage i børnehavens have.

Til gavn for andre

Jette Christensen syr tæpper, toilettasker og også store tasker af patchwork, og dem, hun ikke får solgt, forærer hun til Mødrehjælpen eller Røde Kors. Hun laver også dekorative dækkeservietter af decoupage med motiver, som hun klipper ud af glittede magasiner og laminerer.

– Jeg bruger også kun stofrester til tæpperne. På den måde går der ikke så mange penge til materialer, så der bliver mere til gavn for andre, siger hun.

Ikke helt alene

For Gyridt Christensen var det en meget særlig dag. Fredag bisatte hun sin mand, Kaj Christensen, og vennerne i kollektivet fik hende overbevist om, at hun alligevel skulle deltage med sin bod fuld af smykker og spændende tørklæder.

– Det er alle tiders at bo her, siger hun. Vi flyttede ind for fjorten år siden og har i alle årene holdt sammen med Birgit og Børge Wulff.

– Der er et fantastisk fællesskab her. Tænk, hvis jeg nu skulle sidde helt alene, siger hun og nikker over imod Børge Wulff, der som altid er på pletten med sine drejede figurer af træ. Birgit Wulff var formand i Grønnehave i tolv år, men nøjes nu med at nyde alle de aktiviteter, hun var med til at sætte i gang.

Han fik festen med

Gyridt Christensen har syet uniformer for Statens Konfektion, og hendes mand var værkfører hos Topsil i Frederikssund i 24 år. De boede i Frederiksværk, men kom tit til Helsingør på campingferie og faldt for de hvide højhuse med den flotte udsigt. Det er fjorten år siden nu, at de flyttede ind.

– Min mand blev syg, så vi måtte aflyse en rejse til Andalusien i næste uge. Men han nåede at være med til stort bryllup for vores barnebarn. Tre voksne sønner har jeg nu, og seks børnebørn og tre oldebørn, fortæller hun.

Uglemusik

I bunden af lokalet sad Gunnar Madsen med nissehue på og spillede harmonika, og over for ham havde Pia Eduard en salgsbod med blanke stenugler.

– De kan tåle at stå udenfor, lokker hun. Stenene har hun omhyggeligt udvalgt på ture rundt i Hornbæk Plantage. De skal have den helt rigtigt facon for at kunne blive til en ugle, og samtidig er stenenes forskellighed med til at give hver ugle sit eget udtryk.

En lang proces

– Det kan godt tage en time at finde den rigtige sten, og så tager det en uge at male den, for der skal flere lag på, forklarer Pia Eduard, der ikke selv bor i bebyggelsen, men har en veninde på stedet.

– Først får stenen en grundmaling, og når den er tør, fortsætter jeg med ansigtet og fjerene. Til sidst tegner jeg op med posca-tusser, og så skal de have lak.

I tre år har Pia Eduard puslet med sine ugler og solgt dem via venner og bekendte og sociale medier. Nu har de så også været på marked.

Artiklen sidst ændret: 19. november 2018 14:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu