Af Claus Kjærsgaard

Museum slår besøgsrekord to måneder før året er slut

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Selv om vi kun skriver november har Danmarks Tekniske Museum allerede overgået den hidtidige publikumsrekord.

HELSINGØR: Det plejer først at være efter nytår, at man kan konstatere, om et museums besøgstal har sat nye rekorder. Det gælder dog ikke på Fabriksvej i Helsingør.

Her kan man på Danmarks Tekniske Museum allerede nu slå fast, at rent publikumsmæssigt, så bliver 2018 et rekordår.

Det står fast fordi museet allerede 1. november havde haft over 4000 flere gæster, end man havde i hele 2017.

Det var netop i 2017, at museet satte den hidtidige rekord 57.002 gæster.

Pr. 31. oktober havde 61.038 gæster løst billet. Spørgsmålet er derfor udelukkende, hvor markant den nye rekord bliver.

Med den nuværende udvikling ser det udtil at besøgstallet bliver mellem 9000 og 10000 gæster højere end i år 2017.

– Vi er stolte af, at vi endnu gang laver besøgsrekord på museet. Det viser, at vores arbejde med at udvikle museet som hele Danmarks nationale museum for teknologi- og industrihistorie bærer frugt. Museet er det eneste af sin slags i Danmark, hvor der præsenteres én samlet fortælling om industri, teknologi, innovation og videnskab som grundlag for det moderne højteknologiske danske samfund, siger direktør Jesper Buris Larsen og uddyber:

– Potentialet for museet er stort og vi vil fortsætte udviklingen de kommende år. Målet er ikke at alle danskere skal være ingeniører, men alle skal være klædt på til i langt højere grad end i dag at agere i fremtidens højteknologiske samfund – en opgave vi på Danmarks Tekniske Museum er med til at løfte.

Besøgstallet er registreringen af de gæster, der har besøgt museets udstillinger. Ud over det registrerede besøgstal på museet er der i løbet af 2018 lavet en række arrangementer udenfor museet. Disse tæller blandt andet Historiske Dage i Øksnehallen og Kulturnat i København. Når man lægger besøgstallet her oveni, anslås det at mere end 100.000 mennesker har stiftet bekendtskab med Danmarks Tekniske Museum i 2018.

Museet har desuden registreret en solid tilgang af medlemmer i museumsklubben TMV, Teknisk Museums Venner samt i antallet af frivillige, der ønsker at hjælpe museet.

Artiklen sidst ændret: 21. november 2018 12:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu