Helt mirakuløst holdt Kystbanetoget sig på skinnerne da det hamrede ind i gravemaskinen med op imod 100 kilometer i timen.

Af Niels Berg

Kystbanetog hamrede ind i gravemaskine: Banedanmark sjuskede med sikkerheden

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

Efter at have undersøgt Kystbanetogets kollision med en gravemaskine sidste år retter Havarikommissionen skarp kritik af Banedanmarks forvaltning af sikkerhedsreglerne.

KYSTBANEN: Ifølge Havarikommissionens rapport om Kystbanetoget kollisionen med en gravemaskine på strækningen mellem Klampenborg og Skodsborg i november sidste år, så skyldtes ulykken, at stationsbestyreren tog fejl af hvilket spor, der skulle spærres.

Hverken stationsbestyrer eller SR (sikkerhedsrepræsentanten, red.)-lederen overholdt reglerne for kortvarige sporspærringer og at der derfor “formelt og reelt” ikke var tale om en sporspærring, selv om sporet faktisk var spærret, skriver Havarikommissionen.

Derfor, konkluderer Havarikommissionen, blev de sikkerhedsmæssige barrierer, der skulle hindre ulykker i sådanne situationer, sat ud af kraft.

Farlig vane

Det er drøje hug til Banedanmark, som foretog sporarbejder på strækningen om morgen den 14. november 2017 og som forårsagede at en gravemaskine blev efterladt på skinnerne, da Kystbanetoget proppet med 500 passagerer kom hamrende med 90 til 100 kilometer i timen i retning fra Helsingør mod København.

Der skete skader for op imod 10 millioner kroner.

Ifølge Havarikommissionens rapport havde Banedanmark udviklet en “kutyme” for ikke at etablere og dække sporspærringer korrekt. Det skulle blandt andet skyldes at sikringsanlægget på kystbanen er nedslidt.

På den baggrund anbefaler Havarikommissionens undersøgere at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blandt andet sikrer at Banedanmark fører tilsyn med – især kortvarige – sporspærringer og sørger for, at sikkerhedsbestemmelserne bliver overholdt af SR-arbejdsledere, stationsbestyrere, vagthavende og trafikale driftsansvarlige, så toggang og prioritering af entreprenørernes arbejde på intet tidspunkt medfører at sikkerhedsbestemmelser bliver tilsidesat,

Skal stramme op

Kommissionen mener desuden, at Banedanmark bør vurdere om bestemmelserne om anvendelse af kortvarige sporspærringer skal ændres, således at kortvarige sporspærringer ikke må anvendes, når sporet bliver spærret, for eksempel af en gravemaskine, som skal ind på sporet.

Ingen mennesker kom alvorligt til skade ved ulykken og toget holdt sig overraskende nok på sporet. Gravemaskinens fører slap også med livet i behold, da han sprang af maskinen i tide.

Føreren kom dog lettere til skade, og ni voksne og tre børn blev kørt på skadestuen for at blive undersøgt for blandt andet piskesmældslæsioner. Flere passagerer bad dog om krisehjælp efter den dramatiske hændelse.

Artiklen sidst ændret: 22. november 2018 11:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu