Af Asger Lind Krebs

Kystbanen: Så kom der fart i debat om S-tog

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug, sep

Torsdag havde Kystbane-pendlernes talsmand, Michael Randropp, foretræde for Folketingets transportudvalg. Han argumenterede for at omdanne Kystbanen til en S-togs-strækning og blev mødt af stor interesse fra politikernes side.

KYSTBANEN: Pendlerne på Kystbanen har kastet sig helhjertet ind i kampen for at få omdannet den omdiskutterede togstrækning til S-tog.

Torsdag var Michael Randropp, der er talsmand for pendlerne på Kystbanen, på besøg på Christiansborg, hvor han fik mulighed for at fremlægge sine argumenter fpr, hvorfor kystbanen skal omdannes til s tog, for transportudvalget.

– Jeg har haft foretræde for transportudvalget mange gange før, og jeg har aldrig tidligere oplevet så stor spørgelyst fra udvalgets medlemmer. Normalr har de måske 4-5 spørgsmål. Denne gang kom der bare flere og flere spørgsmål. Det tager jeg som udtryk for, at politikerne er meget meget interesserede i tankerne om S-tog på Kystbanen, og at de kan se perspektiverne i det, fortæller Michael Randropp.

Pendlere holder møde

På baggrund af den store interesse holder pendlerforeningen et ekstra møde på Christiansborg den 12. december klokken 15.30.

Her vil foreningen invitere politikere fra Christiansborg og Kystbane-kommunerne. ligesom pendlere og andre interesserede er velkomne.

– Anders Kaas fra rådgivningsfirmaet Atkins vil også være med på mødet. Så det vil være muligt at få besvaret spørgsmål af både politisk og teknisk karakter, forklarer Michael Randropp.

Økonomisk solidt

Han har været pendlertalsmand på Kystbanen i godt 10 år. Og han har selv et par bud på, hvorfor politikerne denne gang virker så interesserede i pendlernes oplæg.

– Forslaget om S-tog vil kunne hjælpe på rettidigheden for togtrafikken i hele landet. Og så er økonomien bag projektet fornuftig. Det er første gang i mine 10 år, at jeg er kommet med et ønske til politikerne, hvor man kan tjene penge på det, siger Michael Randropp.

Det med rettidigheden handler om, at der vil blive frigivet plads til de stærkt trafikkerede togrør under det centrale København, hvis Kystbanen ikke længere skal køre der. S-tog til og fra Helsingør vil ikke belaste den trafikale flaskehals, da der i dag er S-tog, som har endestation på Østerport og Klampenborg, som vil kunne videreføres til Helsingør uden at det medfører ekstra trafik gennem togrøret.

I forhold til økonomien, viser beregninger, at S-togsdrift generelt er en god forretning for DSB, mens regionaltog giver underskud. Der kan forventes flere rejsende på linjen og dermed flere indtægter, hvis man går over til S-tog, og det vil hurtigt blive en god forretning, selvom det koster to milliarder kroner at omdanne Kystbanen til S-tog.

Opgav modstand

Michael Randropp har gennem 10 år været modstander af enhver tanke om at omdanne Kystbanen til S-tog.

Men nu mener han, at det vil være til gavn for pendlerne, hvis de røde tog bliver sat ind på Kystbanen.

– Det vores medlemmer efterspørger, er kortere rejsetid, større rettidighed og flere afgange. Alt det kan S-tog give os. Vi får ikke den samme komfort som i dag, men der vil være tale om S-tog, der ser anderledes ud, end dem vi kender i dag, hvor der vil være bedre plads og færre siddepladser, siger Michael Randropp.

Ifølge beregningerne vil turen fra Helsingør, Snekkersten og Espergærde til København blive fire minutter kortere med S-tog.

Er man interesseret i at deltage ved pendlerforeningens møde på Christiansborg, kan man tilmelde sig ved at sende en mail til kystbanen@live.dk.

Artiklen sidst ændret: 23. november 2018 09:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Kan man sammenligne det arbejde, frivillige laver på Sundtoldsmarkedet med den indsats frivillige yder til for eksempel Hornbæk Havnefest?

Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20
Snedker Martin Olsen 375317, 1753662, win 1 aug 19/20
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu