Et slagsmål mellem elever her på Borupgårdskolen i Snekkersten er havnet på politiets bord, da det også gik ud over et par ansatte. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Fire elever smidt ud af skole: Tæskede 10-årig og to ansatte

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108

En slåskamp mellem elever på Borupgårdskolen endte med, at to skolemedarbejdere også fik bank. De blev alle kørt til behandling på Sundhedshuset, og eleverne er anmeldt til politiet.

SNEKKERSTEN: Politiet endte med at blive inddraget, da fire elever fra skolens 4.-6.-klasser torsdag ved middagstid i sidste uge forfulgte og overfaldt en 10-årig elev på Borupgårdskolen i Snekkersten. Han blev sparket og slået af de fire ældre skolekammerater.

Den 10-årige søgte tilflugt hos to voksne skolemedarbejdere som forsøgte at lægge sig imellem, men også de fik slag og spark af de fire elever som trængte dem op i et hjørne.

De to medarbejdere og den 10-årige elev blev senere kørt til behandling og undersøgelser på Sundhedshuset i Helsingør. De fire elever, som er i alderen fra 11 til 13 år og fra Snekkersten og Helsingør blev efter episoden smidt ud af Borupgårdskolen og skolens fritidsklub.

– Der skal nu tages stilling til den videre håndtering af eleverne, men de skal under alle omstændigheder ikke tilbage til Borupgårdskolen igen, lyder det fra skoleledelsen.

Afhørt og løsladt
Nordsjællands Politi bekræfter, at det har fået en anmeldelse om vold fra skolen og at tre af eleverne, som er under den kriminelle lavalder, er afhørt til sagen og løsladt efter at de sociale myndigheder var blevet orienteret.

Forældrene til de fire drenge er orienteret om sagen og skolens medarbejdere har været rundt i alle klasser for at tale med eleverne om episoden.

Der er tilbudt krisehjælp til den 10-årige dreng i hans hjem, SSP er involveret i sagen og en krisepsykolog er rekvireret.

Skoleledelsen har holdt et ekstraordinært personalemøde om sagen og der er truffet beslutning om, at der skal være flere gårdvagter i skolegården.

Chokerede
– Vi er meget chokerede og tager sagen dybt alvorligt. Vi har i gennem længere tid haft et tværfagligt samarbejde omkring de fire drenges adfærd, men vi havde ikke forestillet os, at dette kunne ske, siger skoleleder Tanja Steffe Nøhr.

– Vi er meget berørte over, at én af vores elever og to af vores medarbejdere har været udsat for så voldsom en hændelse, og også at vores øvrige elever, medarbejdere og forældre har været vidne til det og nu naturligt går rundt og er utrygge, fortsætter hun.

– Vi lægger derfor al vores energi i, at få skabt ro på skolen igen og har derfor også indkaldt til ekstra skolebestyrelsesmøde, og vil også i tættere dialog med kontaktforældre og forældrene i den klasse, som de forurettede går i, tilføjer hun.

Episoden føjer sig til en række andre nylige sager fra Helsingør kommune, hvor unge er blevet overfaldet af andre unge ved Cinema Centeret på Rønnebær Allé, på Vapnagård og ved Helsingør Svømmehal.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om politiet kæder skoleslagsmålet sammen med disse tilfælde.

Artiklen sidst ændret: 27. november 2018 13:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Jul Hgør city 7-23/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu