Dan Beck Hansen mener ikke, man kan undervurdere vigtigheden af Nordsjælland Håndbolds sejr forleden. Den første i otte forsøg. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Nordsjælland-profil jubler over længe ventet sejr

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Somme tider er der mere end to point på spil, når er håndboldkamp i hallen, og Nordsjælland Håndbold fik mere med fra sejren over Mors/Thy end det, der kan aflæses i tabellen.

HÅNDBOLD: Jublen brød ud i hele Helsingørhallen, da Johan Meklenborg mandag aften sikrede Nordsjælland Håndbold sejren over Mors/Thy Håndbold med scoringen til 25-23 få sekunder før tid. Ikke mindst på NH-bænken, hvor spillerne faldt hinanden om halsen, inden de stormede på banen, da uret rundede 60 minutter.

– Der er nok ikke så mange af dem, der var til stede i hallen, som var i tvivl om, at det var en kæmpe stor lettelse for os alle sammen at vinde den kamp. Efter syv kampe uden sejr, var selvtilliden ikke ret stor, for det er sgu ikke sjovt at ligge helt dernede i bunden og rode rundt. To point mod Mors/Thy giver tro på tingene, og vigtigheden kan slet ikke overvurderes. Det er også en hel del sjovere at komme til træning i ugen efter en sejr, siger anfører Dan Beck Hansen.

Inden sejren i Helsingør mandag aften havde NH mødt top 8-favoritterne BSV, GOG og de danske mestre fra Skjern. Så kom kampen mod Mors/Thy, hvor de to trupper passer meget godt til hinanden i niveau, og nu venter så to voldsomme opgaver, når først nummer tre i ligaen, Team Tvis Holstebro, tager imod på næste onsdag, inden det velspillende tophold Aalborg gæster Helsingør lørdagen efter.

To af DK’s bedste hold

Dan Beck Hansen puster kinderne op som skulle han til at spille trompet, når man nævner de to kampe.

– Det er to af Danmarks bedste hold, vi skal spille mod, og derfor skal vi alle sammen ramme vores topniveau i alle 60 minutter. Det er ikke mange gange, det er lykkedes i denne sæson, men vi har vist mange gange, at vi kan spille med. Derfor skal vi også gå til kampene mod de bedste med en tro på, at vi kan drille dem, og det var jo få sekunder fra at vi fik det ene point mod Team Tvis Holstebro i den første kamp, vi mødte dem i år, siger Dan Beck Hansen.

Aldrig sig aldrig

Meget mere optimistisk lyder det ikke fra cheftræneren.

– Nu skal man aldrig sige aldrig, men hvis man kigger på formen hos TTH og Aalborg den seneste tid, ligger det ikke i kortene, at vi kommer til at tage point i de kampe. Det er topmandskaber med budgetter, som vi kun kan drømme om. Alle kan have en dårlig dag, og undervurderer de os en smule, har vi chancen, og den kommer vi til at jagte, siger Ian Marko Fog.

Det var ikke på den flotteste håndbold, hans tropper brugte til at slå Mors/Thy, men selvom der må have været mange noter til ting, der skal arbejdes med på træningsbanen den kommende uge, så kommer de øvelser til at blive udført med et smil. For NH vandt.

– I vores situation, skal man ikke være kræsen, og det er kun de to point der tæller. Vi har helt sikkert spillet bedre kampe end den mod Mors, men vi kom ikke for at spille flot håndbold. Vi spillede kun for at vinde, og det lykkedes heldigvis, siger Ian Marko Fog.

Med sejren i mandags kravlede Nordsjælland et par pladser op i bunden af Håndboldligaen, hvor holdet nu er nummer 11 med to point ned til Lemvig-Thyborøn på den sidsteplads, der er den eneste, som betyder direkte nedrykning. NH har seks point op til den yderste plads i medaljeslutspillet, der afvikles til foråret blandt de otte bedste hold i grundspillet.

Artiklen sidst ændret: 29. november 2018 13:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu