Af Niels Berg

Sommerrevyen vender tilbage til Helsingør

Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side

Efter års tørke på revyfronten er fire skuespillere nu gået i gang med at sætte en ny sommerrevy på benene i Helsingør. Ensemblet lover en morsom, men “slank” revy, der gerne skulle markere begyndelsen på en ny revytradition i Helsingør.

HELSINGØR: Den har endnu ikke fået et officielt navn, men til juni vil der igen blive spillet revy i Helsingør. Det sker efter års revytørke i byen, som tidligere var kendt for at byde på nogle af de fineste af slagsen.

Det er fire skuespillere i skikkelse af Dan Schlosser, Le Münster-Swendsen, Simon Nøiers og Sune Svanekier, der nu sætter Helsingør på revylandkortet igen.

Det sker med ni forestillinger i juni 2019 og revyen får premiere den 6. juni. Flere datoer kan dog komme til. Mads M. Nielsen er kørt i stilling som instruktør, og Peter Holst-Beck er producent. Det er dog stadig er uvist, hvem der kommer til at stå for løjernes musikalske ledsagelse.

Revyen bliver sat op i Restaurant Strejf på Helsingør Station, og sælges som “pakke” bestående af en menu og en revy.

Nedskaleret

– Man kan ikke købe revyen alene, siger Dan Schlosser, som før har været “på spil” i Helsingør som instruktør af Hammermøllespillet “Kongen af Hellebæk” i 2014 og endnu tidligere som skuespiller i nogle af 1970’ernes genopsætninger af Helsingør Revyen i “Strien” på Stengade.

Revyen i Restaurant Strejf vil da også få et vist lokalsatirisk islæt, men den store folkelige revy med masser af kostumer og stort orkester bliver der ikke tale om.

Dan Schlosser understreger, at holdet arbejder på en – relativt – nedskaleret revy, men forsikrer, at det ikke kommer til at gælde den kunstneriske og underholdningsmæssige side af sagen.

Et andet snit

– Vores ambition er en slank og “stram” forestilling i forhold til det, mange måske forbinder med en klassisk dansk revy. Men den vil blive sjov og musikalsk med noget at le ad og måske også noget at knibe en tåre over – gerne med et eksklusivt strejf, siger Dan Schlosser.

– Det er et forsøg på at lave en revy med et lidt andet snit, end vi er vant til, og vi har valgt Helsingør, fordi flere af os har lokalt tilhørsforhold og fordi byen har en stolt tradition for gode revyer. Det er vores håb at revyen kan blive startskuddet til en ny, fast sommerrevytradition i Helsingør, supplerer Sune Svanekier.

Trænede kræfter

Kvartetten på scenen i restaurant Strejf består af garvede strejfer.

Sune Svanekier spiller for tiden spiller sammen med Le Münster-Swendsen og Dan Schlosser i “Folk og Røvere i Kardemomme By” på Bellevue Teateret lige som han, Münster-Swendsen og Schlosser deles om roller i “Korsbæk på Bakken”.

Sune Svanekier, som er en hjemvendt espergenser, er desuden kendt for sine bidrag til musicalen “Atlantis” og musicalversionen af Ken Folletts “Jordens Søjler” samt den kommende musicalversion af samme forfatters “Den evige ild” på Bellevue Teateret.

Den lokale tandlægedatter Le Münster-Swendsen vil mange huske fra teatergruppen Dueslaget i Helsingør. Hun har spillet med i en lang række revyer og har medvirket i flere tv-julekalendre og tv-dramaer blandt andet “Rejseholdet”.

Simon Nøiers har nordsjællandsk baggrund og har blandt andet spillet med i “The Book of Mormon” på Det Ny Teater og spiller rollen som Silas i den kommende musicalversion af “Terkel i Knibe” i Tivoli. Han skriver selv revytekster og lægger stemme til mange tegnefilm. Han bor som Svanekier i Espergærde i dag.

Dan Schlosser har erfaring fra talrige danske revyer gennem årene. Han har medvirket i adskillige teaterforestillinger, film- og tv-produktioner og er en meget benyttet indtaler af lydbøger.

Artiklen sidst ændret: 29. november 2018 16:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Møllebakkens fysioterapi 501399, 1755826 win 10-15.000 visninger sep 19/20

Job i Nordsjælland

Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20, skift 11/10
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046
Gl. Humlebæk kro. april 19/20 15-20.000 1752756 Påske, nyt mat start 27/5
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu