7. klasse fortalte om hjælpearbejde i Taiwan


Af Tine Zedeler

HELLEBÆK: Skoleeleverne Filippa Münster, Caroline Søgaard og Filippa Martinsen fra privatskolen Skorpeskolen i Hellebæk præsenterede søndag deres projekt Kids Helping Kids til en international konference i Taiwan “Be The Change Festival”.

Det fortæller rektor for Skorpeskolen Jesper Storm Nøhrskov.

Pigerne går alle i 7. klasse og har arbejdet med deres projekt i forbindelse med Design for Change perioden som hvert år afvikles på Skorpeskolen for at udfordre elevernes innovative kompetencer.

I denne periode arbejder alle elever på skolen med processen fra ide til handling gennem en designproces, der lægger op til at eleverne skaber positive forandringer omkring sig, oplyser

Hjælper fattige børn

Pigernes projekt, Kids Helping Kids, handler om, at velstillede børn hjælper andre børn, som lever en mindre bemidlet hverdag end dem selv.

Ideen er at indsamle og genbruge legetøj, og det er lykkedes pigerne at indsamle mere end 300 stykker legetøj, som er givet videre til børn med et behov, eksempelvis flygtningebørn i asylcenteret.

– Selvom pigerne var lidt nervøse for at præsentere foran mere end 1000 mennesker fra over 40 forskellige lande i verden i dag, gik det fint og de fik da også mange roser med på vejen fra deltagerne fra de andre lande, fortæller Jesper Storm Nøhrskov.

red.

Artiklen sidst ændret: 5. december 2018 15:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018