Af Jesper Munch Nielsen

Kiær får bestyrelsesplads i Sport Event Denmark

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

Helsingørs borgmester skal fra nytår sidde med i ledelsen af stærk event-organisation.

Af Jesper Munch Nielsen

UDNÆVNELSE: Helsingørs borgmester skal i mindst de kommende fire år sidde med ved bordet, når beslutningerne om de helt store sportsbegivenheder på dansk grund bliver taget – som bestyrelsesmedlem i organisationen Sport Event Denmark, der arbejder på at tiltrække og afvikle internationale elite- og bredde-idrætsarrangementer inden for landets grænser… Og må siges at gøre det med held.

Det er kulturminister Mette Bock, som har udpeget Helsingør-borgmester Benedikte Kiær til en plads i bestyrelsen, som består af seks personer – blandt andet direktøren for VisitDenmark og direktøren for Sparta Atletik og Motion. Kiær er glad for, at Helsingør er kommet med i det selskab.

– I Helsingør har vi gennem årene gjort os godt bemærket ved alle de store sportsevents, der er blevet afholdt i kommunen. Vi har gjort det professionelt og har også vist hvilken betydning, det har for en kommune at have disse store arrangementer, siger Benedikte Kiær fra De Konservative.

Vigtig erfaring

Helsingør har blandt andet været vært for talrige store Ironman-konkurrencer, for fodboldturneringen Kronborg Cup, cykelløbet Gran Fondo og Special Olympics og mange andre idrætsbegivenheder.

Det har medført, at kommunen nu får en bestyrelsesplads i Sport Event Denmark, vurderer Benedikte Kiær og peger desuden på, at kulturminister Bock også har besøgt Helsingør og set på skolernes idrætslinje og den lokale talentudvikling.

– Sammenlagt har det betydet, at ministeren har tænkt på Helsingør, da bestyrelsen i Sport Event Denmark skulle sammensættes med et nyt medlem. Det er jeg glad for. Sport Event Denmark er en topprofessionel organisation, når det gælder om at tiltrække og være med til store sportsevents i Danmark, siger Benedikte Kiær og fortsætter:

– Når jeg sidder med i bestyrelsen, kan jeg hive en masse viden og vigtig erfaring og nye idéer med hjem til kommunen. Det er en fordel for os, for vi har jo en strategi om, at vi skal tiltrække gæster og turister og tilflytere med blandt andet store begivenheder.

967 millioner kroner

Sport Event Denmark beskriver sin vision på denne måde: “Danmark skal være blandt verdens førende lande i at tiltrække, afholde og udvikle internationale sportsevents, herunder både elite- og breddeevents”. Og missionen for organisationen er, at disse sportsevents skal skabe international branding af dansk idræt og Danmark, øget turismeomsætning og inddragelse af lokalmiljøet og varige effekter i det lokale idrætsmiljø og sportsforbundene.

Blandt de kommende arrangementer, som Sport Event Denmark er involveret i næste år, er VM i herrehåndbold i Herning og København, VM i cykelcross i Bogense og VM i curling for kvinder i Silkeborg.

I maj 2018 blev der med blandt andet Sport Event Denmarks hjælp holdt VM i Ishockey i Danmark – for første gang på rødhvid is. Over 200.000 gæster fra mere end 80 lande besøgte Danmark i den anledning, og ifølge en analyse lagde de 967 millioner kroner i Danmark i forbindelse med sportsbesøget.

Artiklen sidst ændret: 5. december 2018 15:08

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
prøvestenen logobanner
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu