Bradley Cooper og Lady Gaga har de bærende roller i "A Star Is Born".

Af Jesper Munch Nielsen

Anmeldelse: Cooper og Gaga for fuld musik

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni, aug

“A Star Is Born” med Bradley Cooper og Lady Gaga er glimrende underholdning med godt skuespil og en masse god musik.

ANMELDELSE: Et forfængelighedsprojekt, a vanity project. Det kalder man det i filmbranchen og omegn, når superstjerner med langt større selvtillid end selvindsigt kaster sig over et eller andet, fordi de tror, at når de er gode til en ting, så må de da være gode til alt.

Sådan var det for eksempel, når atletikstjernen Usain Bolt troede, at bare fordi han var hurtig, så kunne han da også blive professionel fodboldspiller på højt plan. Det var et selvmål af de store, som selv Bolt ikke kunne løbe fra.

Og sådan kan det også være, når den ofte fremragende skuespiller Bradley Cooper får lov til at instruere en film, som han har skrevet med på manus til og såmænd også selv spiller og synger hovedrollen i – en rolle som en rockstjerne, hvis sange Cooper tilfældigvis selv har været med til at skrive.

Falmende og famlende

Skuespillerkollegaen Ryan Gosling – de to spillede sammen i “The Place Beyond The Pines” i 2012 – instruktørdebuterede for et par år siden med “Lost River”. Den var både grufuld og fortænkt.

Så man frygter et slemt vanity project, når man går i biografen og ser Bradley Coopers “A Star Is Born” – en ny version af et drama, der er blevet filmatiseret flere gange før.

En falmende mandlig stjerne opdager et famlende, kvindeligt stjerneskud. De falder for hinanden. Men kan kærligheden og mandens ego klare, at hun får succes, mens han ødelægger sin karriere i jalousi?

James Mason og Judy Garland lavede “A Star Is Born” i 1954, Kris Kristofferson og Barbra Streisand gjorde det godt 20 år senere. Nu er der så gået 40 år og det løse, så det er på forhånd vel fair nok, at vi får en ny version.

Når man har set “A Star Is Born” anno 2018, er det ikke bare fair nok, men fedt nok. Det er en meget underholdende film med en god historie godt fortalt… og med god musik til. What’s not to like, som man sigerpå nudansk?

På vej ned og på vej op

Cooper instruerer “A Star Is Born” som om, at han aldrig har lavet andet. Det er imponerende så velspillet, afbalanceret og engagerende, at “A Star Is Born” er.

Og det er en fryd at være med helt oppe på scenen og med helt nede efter showet, som vi er med Jackson Maine – Coopers rolle som en udbrændt rocksanger i cowboyhat, der løfter på den, da han møder Ally, en bar-sangerinde med talent til meget mere. Maine hjælper Ally på vej, og til at begynde med går de sammen ud ad den, men han er på vej ned, hun er på vej op.

Lady Gaga spiller mennesket Ally med stor kant og kærlighed. Det er også imponerende. Hun har bogstaveligt talt næse for den slags.

Popstjernen Ally har Gaga helt styr på, og hun synger naturligvis forrygende. Det er mere overraskende, at Cooper godt kan følge med sangmæssigt uden at være pinlig. Og da den duo første gang får på scenen, er der take-off for “A Star Is Born”.

Knusende skøn

Filmen bruger en masse klassiske Hollywood-tricks. Nogle af dem er ved at være lidt gamle, og Jacksons misbrugshistorie er nok mere interessant i USA, hvor de har taget livet af Elvis, Prince, Michael Jackson og så videre, end herhjemme, hvor vi ikke søber helt så meget for stjerner i eget bræk.

Så mens Jackson taber hørelsen, taber filmen momentum og en stjerne mod slutningen. Men den holder dog stadig. Og også denne “A Star Is Born” har mange kvaliteter.

I øvrigt er vi med Jackson Maine og Ally til en pris-uddeling i en skøn, knusende tåkrummende scene. Forvent, at det bliver mindre pinligt for både Bradley Cooper og Lady Gaga, når de skal modtage diverse priser for deres indsatser i forbindelse med “A Star Is Born”.

A Star Is Born

★★★★✩✩

Instrueret af Bradley Cooper

Han er normalt skuespiller, men har for første gang selv instrueret… og skrevet med på manuskriptet

Cooper har selskab på lærredet af den megastore popstjerne Lady Gaga, der for første gang har en hovedrolle på det store lærred

Sam Eliott, Alec Baldwin, Andy Dice Clay og Dave Chappelle er også med – de to sidstnævnte er egentligt komikere, men er bestemt ikke med for sjov i “A Star Is Born”

Artiklen sidst ændret: 5. december 2018 15:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Kim Stege VVS 501235, 1753333, Winwin aftale 1 aug19/20

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, skift juni
Stengade apotek 68802 15-20.000 win juli 19/20 1757905, solcreme 4/7-1/9 19, skift 19/7
Petersen ure-smykker, 373613, 1752899 10-15.000 win maj 19/20
Frøsø april 19/20, 15-20.000 win win 1752468

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu