Musikerne har også lavet en video til sangen med gæsteoptræden af Birgitte Raaberg, der spillede Susan Himmelblå i filmen Midt om natten. Den lokale byrådspolitiker Michael Mathiesen medvirker også.

Af Josephine Vedel

Hyldestsang til Kim Larsen: Indtægter går til Børnecancerfonden

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

To lokale musikere udgiver hyldestsang til Kim Larsen til fordel for Børnecancerfonden.

HYLDEST: Sangen “Tak for i aften” blev skrevet fire dage efter Kim Larsen døde.

Den er skrevet af to lokale musikere Thomas Høg, der blandt andet har skrevet sange til musicals som Atlantis, Skammerens Datter samt Jordens Søjler, og René Hejdmann, som vi kender bedst fra Larsen-tribute bandet Gasbox, der turnerer i hele landet og nåede semifinalen i ”Danmark har talent”.

– Kim Larsen var en kæmpe inspiration for både René og mig. Han var medvirkende til, at vi blev musikere og sangskrivere. Hans stemme og sange var med os fra barndommens nysgerrighed over ungdommens drømme om alt det der lå og ventede. Han var der også i voksenlivets glade og svære stunder, forklarer Thomas Høg om årsagen til, at de to musikere har skrevet sangen.

Tak for i aften

I et interview fra 1994 med Kurt Thyboe blev Kim Larsen spurgt, hvad der skulle stå på hans gravsten. Den folkekære musiker grinede og sagde ”Tak for i aften”.

– Vi vil ikke skrive hans gravskrift, men vi har lånt de her og mange andre ord fra hans enorme bagkatalog for at sige tak til en gammel hankat, lyder det fra Høg.

Børnecancerfonden

Alle indtægter fra sangen går til Børnecancerfonden.

– Så når sangen købes eller spilles live, i radio eller TV, så giver det penge til en vigtig sag, der betyder meget for os.

I februar 2018 fik Thomas Høg konstateret leukæmi. I slutningen af juni blev han erklæret kræftfri.

– Så alt gik heldigvis, som det skulle. Men da jeg var indlagt på Odense Universitetshospital og fik kemoterapi, gjorde jeg mig selvfølgelig en masse tanker. En af dem var, at det er frygteligt, at der er børn og deres pårørende, der skal igennem det samme som mig. Det er ikke noget, vi kan forhindre helt, men med denne sang kan vi lave nogle penge til Børnecancerfonden, som har forskning i diagnostik og behandling af kræftsygdomme hos børn, samt støtte til deres pårørende som formål, uddyber Thomas Høg.

Artiklen sidst ændret: 6. december 2018 14:21

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Jul Helsingør Handel city 7-23/12
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu