Nævningstinget har beregnet sig en uge til at tage stilling til skyldsspørgsmålet i voldtægtssagen her fra Hornbæk Plantage. (Foto: Torben Sørensen)

Af Niels Berg

Sår tvivl om voldtægtsanmelders troværdighed

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Først i næste uge får den 42-årige mand, som er tiltalt for to voldtægter i Søsum og i Hornbæk, sin dom. I sin procedure fremhævede hans forsvarer flere aspekter, som efter hans opfattelse peger på tiltaltes uskyld.

HELSINGØR: Hvorfor for blev der ikke fundet sædceller fra gerningsmanden i offeret, men kun fra hendes kæreste?

Hvorfor ventede hun flere timer med at anmelde voldtægten?

Hvorfor var der ingen tegn på vold på ofret efter den påståede angrebsvoldtægt?

Hvor er de medicinske beviser på, at han skulle have udsat kvinderne for seksuel vold?

Det var nogle af de spørgsmål, forsvarer Peter Ølholm torsdag formiddag ville have nævningetinget til at tage stilling til under sine afsluttende bemærkninger i sagen om voldtægtsanklagerne mod hans klient, en 42-årig mand fra Søsum.

“Bondeanger”

De drejer sig om en mere end 10 år gammel voldtægt mod en 17-årig kvinde i den tiltaltes lokalområde og om voldtægten af en 33-årig kvinde i Hornbæk plantage i maj i år.

Men selv om der var lagt op til en afgørelse i sagen, så meddelte dommerjuryen ved Retten i Helsingør efter procedurerne, at nævningetinget først træffer beslutning om mandens skyld torsdag den 13. december. Findes han skyldig, skal der senere udmåles en straf til ham.

Forsvareren brugte ordet “bondeanger” i forbindelse med den 33-åriges reaktion på voldtægten. På sin klients vegne var hans synspunkt, at den seksuelle akt i Hornbæk Plantage var en frivillig affære.

– Men så får hun bondeanger og taler med sin kæreste, som er den eneste, der er fundet sædceller fra i kvinden, inden hun vælger at anmelde min klient for voldtægt, lød det fra den 42-åriges forsvarer

Jord på knæene

Senioranklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi har bedt retten lægge de to ofres forklaringer til grund.

– Og det er forklaringer, der afspejler sig i anklageskriftet. I det står der, at han i begge tilælde har grebet kvinderne bagfra, holdt dem for munden og trukket dem ind i et buskads, hvor de blev holdt fast. Det efterlader ikke nogen voldsmærker, men der var rester af jord på begge kvinders knæ, siger Bente Schnack til Helsingør Dagblad.

Overlevelses-mekanismer

Før hun anmeldte voldtægten i Hornbæk Plantage tog den 33-årige kvinde et bad og ventede nogle timer.

– Men det mener jeg ikke har nogen betydning for troværdigheden af kvindens forklaring. Det er ikke til at vide, hvordan man vil reagere efter være blevet voldtaget. Det er overlevelsesmekanismer, der tager over, og de er ikke altid lige rationelle. Det viser alle undersøgelser, pointerer Bente Schnack.

– Det er muligt, vi andre kan sidde bag skrivebordene og spørge, hvorfor gjorde du ikke sådan og sådan, men det er ikke relevant i virkelighedens verden, lyder det fra sagens anklager.

Helsingør Dagblad orienterer om nævningetingets afgørelse i skyldsspørgsmålet torsdag i næste uge.

Artiklen sidst ændret: 6. december 2018 16:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu