Af Kirsten Moth

Skuffelse hos kunstnere og restauratører på Kronborg:Vi får intet ud af julemarkedet

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Opfordring til Kronborg om fremover at sprede julemarkedet ud til hele området. Opfordringen kommer efter voksende kritik af dette års “Jul på Kronborg”.

KRONBORG: Efter julemarkedet på Kronborg, der har fundet sted over de seneste to weekender i december, og hvor det skønnes, at ca. 20.000 mennesker har været på besøg på slottet, breder skuffelsen sig blandt restauratørerne og kunsthåndværerne i de arbejdende værksteder inde på Kronborgs område sig.

Ingen af kunstnerne eller restauratørerne er inddraget i tilrettelæggelsens af Jul på Kronborg, sådan som tilfældet ellers har været tidligere.

Som omtalt i Helsingør Dagblad har der i år været rettet en fra flere sider skarp kritik mod arrangørerne af “Jul på Kronborg”. Især første weekend, hvor man kunne købe billetter på nettet, opstod der kaos, da alt for mange gæster ad gangen fyldte slottet og dets mange smalle korridorer og gange.

Folk skal dreje til højre

Også denne weekend stod der lange køer af ventende mennnesker, der var kommet fra nær og fjern for at opleve en magisk jul på det verdensberømte slot. Også parkerings-situationen og selve indholdet på julemarkedet har været kritiseret.

Lene Lissau, direktør i den socialøkonomiske virksomhed Kadetten med værksted og café på Kronborg, åbnede sin virksomhed i marts og hun har derfor ikke erfaring fra tidligere års julemarked.

– Men jeg kan se efter i år, at vi skal gøre mere for at få folk til at dreje til højre efter at være gået igennem den første port ind til Kronborg, helt bogstaveligt, siger Lene Lissau.

De tusinder af mennesker, der har stået i kø til Kronborgs julemarked, er nemlig drejet skarpt til venstre for at stå i kø i samme øjeblik, de er kommet ind gennem første port.

Nye oplevelser

– Omsætningen har været tilfredsstillende, men ikke mere end det. Julemarkedet havde i år udvidet med fredagene, men det mærkede vi ikke. Lørdag var en ok dag, men søndagen i den sidste julemarkedsweekend havde vi bedre besøg, fordi vejret var bedre, siger Lene Lissau.

– Vi restauratører og kunsthåndværkere skal blive lidt bedre til selv at skabe nogle oplevelser, som julemarkedsgæsterne får øje på og vil gå efter. Det er fantastisk, hvad kunsthåndværkerne havde gjort til julemarkedet og så er det jo ærgerligt at se flere tusinde mennesker stå i kø den anden vej, siger Lene Lissau.

Intet, som i intet

I Strandvejsristeriet, der har ligget på Kronborg i flere år, har julemarkedet heller ikke været nogen mindeværdig oplevelse.

– Vi har da kunnet mærke, at der var julemarked, men den første søndag mærkede vi intet, som i intet, til det. Vi har fået mange tilbagemeldinger fra folk, der har været inde hos os. Jeg tør godt sige, at ni ud af 10 har været utilfredse. Det er for ærgerligt. Samtidig er det for frækt at tage en billetpris på 75 kroner for børn fra tre år og opefter, siger Camilla Slott Henriksen, Strandvejsristeriet.

Eget julemarked

Også hun mener, at restauratører og kunsthåndværkere, der bor til leje på slotsområdet, men befinder sig uden for selve slottet, skal prøve at stikke hovederne sammen og måske endda lave deres eget julemarked.

Fotograf Henrik Schurmann, der med sit galleri ellers ligger lige i “smørhullet” til venstre efter porten og netop dér, hvor op til 20.000 mennesker har stået i kø i nu to weekender, har mærket bemærkelsesværdigt lidt til julemarkedet.

– Jeg er lidt skuffet over det. Selvfølgelig er det fantastisk, at Kronborg kan lave noget, der trækker så mange mennesker til. Men jeg synes, man fremover skal gøre mere for at samle aktiviteterne, så også alle os, der er her til hverdag, kan blive en del af det. Det vil samtidig komme de tusinder af gæster til gode.

Fik varmen

I hans galleri var der en del mennesker inde, men det var angiveligt mest for at få varmen, mens de stod i kø udenfor hans vinduer.

Det var kunstnerne, der for nogle år siden etablerede deres meget mindre julemarked i Mørkeporten på Kronborg. Det voksede sig lidt større og Kronborgs forvaltning involverede sig i det.

Nu er det udelukkende Kronborg, der har overtaget planlægningen og indholdet af julemarkedet og ingen af kunsthåndværkerne eller restauratørerne er inviteret til planlægningsmøderne af et julemarked, der i år har slået alle besøgstal.

Artiklen sidst ændret: 10. december 2018 17:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu