Af Jesper Munch Nielsen

Helsingoraner er ny ejer af dansk ejendomsmæglerkæde

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

Helsingoraner er nu ny ejer af Home Erhverv-kædens otte centre sammen med Henrik Svane fra Fyn.

ERHVERV: Det kan også blive interessant for Helsingør, at helsingoraneren Mikkel Søby har købt kæden Home Erhverv fra mæglervirksomheden Home A/S. Det vurderer Søby selv, der efter at have været franchisetager i Home Erhverv i en årrække har investeret i de otte Home Erhverv-centre rundt om i landet sammen med en anden franchisetager, Henrik Svane fra Fyn.

– Jeg tror, at det både bliver spændende for Helsingør og vil gavne byen og kommunen, at man her får et ben ind i sådan en national kæde med de fællesinteresser og muligheder for sparring, der naturligt eksisterer. Lokalt kan vi godt tro, at alt godt eller dårligt kun sker i Helsingør, men alt andet lige er mange udfordringer de samme i andre provinsbyer, siger Mikkel Søby.

Frem til 2020

Frem til 2020 fortsætter erhvervscentrene i kæden under navnet Home Erhverv.

Men Home A/S, der selv er et Danske Bank-datterselskab ejet af Realkredit Danmark, er ikke længere ejer af erhvervsdelen af kæden. Home-direktør Uffe Drejer har udtalt, at salget af Home Erhverv bunder i et ønske om at fokusere mere på de over 150 almindelige Home-ejendomsmæglerforretninger med boliger.

I den forbindelse kan det nævnes, at Home Erhverv jo ikke kun sælger eksempelvis fabrikslokaler og lignende. 80-90 procent af forretningen relaterer til boliger – enten som salg af grunde til større projekter med boligbyggeri eller i forbindelse med større boligudlejningsejendomme.

På egne ben

Mikkel Søby har siden 2010 været indehaver af Home Erhverv-centret i Helsingør.

Senere overtog han også Home Erhverv i København og i Hillerød. Og hvorfor købte Mikkel Søby og Henrik Svane så Home Erhverv-kæden?

– Vi ser nogle muligheder for at udvikle kæden yderligere. Det har været fint at være en del af Danske Bank og Realkredit Danmark, men helt naturligt har privatbolig-delen fyldt meget. Og så er det bedre at stå på egne ben, hvor vi kan fokusere på erhvervsdelen og os selv. Home har jo også solgt, fordi de gerne vil fokusere på boligerne. Der er simpelthen stor forskel på at sælge erhvervsejendomme og boliger, siger Søby.

Aktuelle forhandlinger

Ærkehelsingoraneren ser gode muligheder for udviklingen i hjembyen og hjemkommunen.

– Der er stor interesse for at investere i Helsingør og også andre provinsbyer. I disse timer sidder vi såmænd og forhandler med pensionskasser og andet godtfolk om investeringer i Helsingør. Så Helsingørs situation er sådan set god. Men samtidig snakker alle om, hvornår det nuværende opsving ender, forklarer han.

Mikkel Søby er bestyrelsesformand for erhvervsmæglernes ejendomsportal Ejendomstorvet.dk, angiveligt Danmarks største portal for erhvervslokaler. Henrik Svane har været indehaver af Home Erhverv Fyn og Home Erhverv Jylland Syd siden 2015. Home A/S-direktør Uffe Drejer siger til Estate Media, at Søby og Svane er “velkendte, dygtige, og de har kompetencerne til at udvikle en erhvervskæde yderligere”.

På stikkerne

Mikkel Søby er vant til at være på stikkerne.

Han er jo i Helsingør også kendt som trommeslager i bandet Beverly Hills Orchestra, der optræder i kulturhuset Toldkammeret både den 26. og 27. december. Begge koncerter er udsolgt.

Artiklen sidst ændret: 12. december 2018 09:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Nsnet.dk – læs online
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu