Af Claus Kjærsgaard

Direktør for søfartsmuseum skriver turismehistorie

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

M/S Søfarts direktør Ulla Tofte bliver den første museumsdirektør i Visit Denmarks bestyrelse.

HELSINGØR: Erhvervsminister Rasmus Jarlov har udpeget M/S Museet for Søfarts direktør, Ulla Tofte, til nyt bestyrelsesmedlem i turismeorganisationen VisitDenmark. Det er første gang, en museumsdirektør er repræsenteret i bestyrelsen.

Kulturelle oplevelser står højt på listen hos de internationale turister, og det gælder også oplevelser på de danske museer, der særligt i de senere år, har mærket en markant fremgang i internationale gæster.

Med erhvervsministerens udpegelse af M/S Museet for Søfarts direktør, Ulla Tofte, til VisitDenmarks bestyrelse, har en repræsentant fra museumsverdenen for første gang fået en plads i den nationale turismeorganisation.

På M/S Museet for Søfart har Ulla Tofte, siden hun blev direktør i 2015, satset på internationale turister og markedsført museet som en international kulturattraktion.

– Jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle den internationale markedsføring af Danmark i VisitDenmark, og jeg vil arbejde for, at turismeerhvervet ser på tværs af organisatoriske skel og tør tænke i nogle store fortællinger om Danmark. Jeg glæder mig over, at udpegelsen også er en anerkendelse af, at kulturattraktioner er vigtige for at tiltrække turister, siger hun.

Ulla Tofte tiltræder VisitDenmarks bestyrelse ved årsskiftet og er udpeget for en treårig periode. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af VisitDenmark, og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren efter anbefaling fra en rådgivende nomineringskomité.

Formand for bestyrelsen er administrerende direktør Allan L. Agerholm fra BC Hospitality Group, og medlemmerne tæller blandt andre repræsentanter fra Arp Hansen Hotel Group, Legoland og Wonderful Copenhagen.

clk

Artiklen sidst ændret: 13. december 2018 12:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624
Forsyning 375774 1729995 15-20.000 win juni 19/20
KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu