(Foto: Claus Birch.)

Af Victor Kuhlman

Vanvittigt comeback var ikke nok

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

Nordsjælland Håndbold spillede sig næsten til en finaleplads i Santander Cuppen mod Skanderborg håndbold, men måtte se sig slået ved stillingen 33-32 i kampens døende sekunder.

Skanderborg-NH 33-32 (17-15)

Håndbold: Nordsjælland Håndbolds cheftræner, Ian Marko Fog, havde op til onsdagskampen i Santander Cup’en mod Håndboldligaens overraskelse fra Skanderborg udtalt, at man kunne skrive historie med en sejr. Det ville betyde deltagelse til final4 i 2019 og mere fokus på Nordsjælland-klubben.

Skanderborg gik dog ind til kampen som klare favoritter, og havde derudover en bredere trup end Nordsjælland. Sidst de tog hold mødtes var det en utrolig tæt kamp, hvor en velspillende Marcus Mørk scorede 14 mål for Skanderborg, der vandt kampen 34-30.

Og det var også Skanderborg der indledte kampen bedst. Allerede inden for det første minut, havde klubben bragt sig på 2-0, men to straffekast i træk til Nordsjælland ændrede stillingen til 2-2.

Herefter var der dømt parløb, hvor Skanderborg konstant var lidt i front. Først ved stillingen 9-9 efter 20.00 minutter havde Nordsjælland chancen for at komme foran for første gang i kampen, hvorefter Dan Bech ekspederede bolden i nettet til 9-10.

Føringen var dog kortvarig, da Skanderborg blev ved med at ramme Nordsjælland på hurtige kontraangreb. Specielt Marcus Mørk blev ved med at forvolde Nordsjælland store problemer, og det blev også ham, der scorede første halvlegs sidste mål til stillingen 17-15.

Formidabelt comeback

Anden halvleg startede rigtig dårligt for Nordsjælland, der blev ved med at lave fejl. Samtidig blev Skanderborg ved med at score, og efter kort tid var Skanderborg foran ved stillingen 23-18.

Det fik dog Nordsjælland til at satse hele butikken. Ved hvert angreb forlod målmand Mike Jensen banen, så holdet konstant var i overtal – og det kunne mærkes. Nordsjælland fik kæmpet sig op til stillingen 24-22, men igen smed man det hele på jorden. Skanderborg scorede tre hurtige mål i træk og efter 46. minutter spillet, var de igen foran med fem mål ved stillingen 27-22.

Det blev dog også starten på et comeback af en anden verden. For Nordsjælland var langt fra slået ud og blev ved med at score. Med to minutter igen stod kampen 31-31 på mål af en velspillende Aku Kreutzmann, og comebacket var en realitet.

Skanderborg kom foran, men Johan Meklenborg scorede hurtigt efterfølgende på straffekast. Hans niende mål i kampen.

Desværre ville skæbnen det, som den har haft det så mange gange med Nordsjælland i denne her sæson. Med tre sekunder tilbage på uret, får Skanderborg scoret og lukket kampen til 33-32.

Nordsjælland ryger ud af Santander Cuppen efter et kæmpe drama og et flot comeback.

Træt Ian Marko fog

Det var en tydelig mærket Ian Marko Fog, som Helsingør Dagblad var i kontakt med efter kampen.

– Jeg synes vi laver et fremragende comeback. Det er på en svær udebane, og vi er nede med mange mål. Jeg er virkelig træt af, at vi ikke kan få marginalerne på vores side, for drengene havde fortjent det efter den præstation, sagde Ian Marko Fog.

Han fortalte, at han var glad for det taktiske skifte Nordsjælland lavede, hvor man vekslede på forsvarspositionerne.

– Det gør ekstra ondt. Vi tager initiativ, og de får to heldige fedtemål til sidst. Vores syv mod seks-situationer er det bedste håndbold, vi har spillet, og jeg har aldrig oplevet så meget uheld, som vi har været udsat for. Det er tungt, men sådan er sporten også engang i mellem, sagde Ian Marko Fog.

Artiklen sidst ændret: 20. december 2018 11:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20

Job i Nordsjælland

Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu