Fik vi alle sammen med? Måske ikke, men her er en god del af talenterne fra Idrætslinjen og Helsingør Eliteidræts Akademi, de fredag havde juleafslutning.

Af Claus Kjærsgaard

Unge stjerner: Her er Helsingørs 240 største idrætstalenter

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 side artikel

Fredag holdt Helsingør Talent & Elite juleafslutning. Niveauet er stadig stigende, konstaterer lederen af Idrætslinjen.

HELSINGØR: Der er en helt uvant pludren i festsalen på Helsingør Gymnasium. Uvant, fordi de unge der fylder salen op denne fredag morgen, normalt er særdeles discplinerede, når det handler om deres idræt.

Fredag var der juleafslutning med Helsingør Talent & Elite. Dagens store udfordring blev at forsøge at samle godt 160 elever fra Idrætslinjen og ca. 80 fra Helsingør Elite Idrætsakademi på et samlet billede. Det var her, stemningen en kort stund blev lidt løssluppen, inden eleverne igen satte sig på stolene og lyttede koncentreret.

Juleafslutningen blev rundet af med et oplæg af Morten Bennekou, der er kommende elitechef i Dansk Cykel Union.

Hvor god kan du blive?

Morten Bennekou står bag talentudviklingskonceptet i dansk cykelsport. Hans oplæg havde temaet “Udnyt potentialet”. Her var det en væsentlig pointe, at det ikke handler om, hvor god man er, men om hvor god man kan blive, og om man har disciplinen til at nå så langt.

Det var en rigtig god pointe, mener Allan Jørgensen, der er leder af Idrætslinjen. Han hæftede sig også ved, at Morten Bennekou blandt andet advarede mod at sætte talenterne op på piedestaler. Det er nemlig ikke alle, der kan klare det pres, og så kan man måske ikke leve op til forventningerne.

To ben i elitesatsning

Helsingør Talent og Elite står på to ben. Det ene er idrætslinjen, hvor talentfulde sportsudøvere i 7. til 9. klasse får mulighed for at dyrke sport på højt niveau, samtidig med at skolegangen passes.

Overbygningen er Helsingør Elite Idrætsakademi, hvor eleverne på ungdomsuddannelserne kan kombinere sport med uddannelse.

År efter år leverer eleverne på Idrætslinjen og Helsingør Elite Idrætsakademi gode resultater, med for eksempel mange mesterskaber.

Hvis man spørger Allan Jørgensen, så er resultaterne dog ikke så vigtige, i hvert fald ikke på den lange bane. For det er ikke det, der er målet for Helsingør Talent & Elite.

– Vi er en del af Team Danmark, der har den ambition, at Danmark skal være i top fem blandt nationer med op til ti millioner indbyggere. Vores mål er at udvikle sportfolk, der kan klare sig på nationalt og internationalt niveau som seniorer, påpeger han.

Stigende niveau

Så selv om han glæder over, at de unge idrætsudøvere faktisk lander flere og flere gode resultater som juniorer, så understreger han, at for eksempel danske juniormesterskaber ikke er en målestok. De kan dog være en indikation af, at man er på rette vej.

Det ser Helsingør Talent & Elite ud til at være, vurderet på niveauet. Allan Jørgensen fortæller, at det er konstant stigende.

Stigningen skyldes navnlig at Idrætslinjen blev udvidet til to spor, så der nu er plads til at optage 56 talenter hvert år. Man skal til store byer som København, Aalborg, Århus og Odense for at finde en lignende satsning.

Bedre samarbejde

Allan Jørgensen peger også på, at samarbejdet med klublivet er blevet bedre og bedre.

– Vi er blevet bedre til at udvikle talenter i alle discipliner. Vi er også blevet dygtigere til at at udvikle talenter i idrætsgrene, der ikke har et klubliv, siger han.

Det skyldes måske også, at de allerdygtigste er blevet bedre til at finde Talent & Elite. Allan Jørgensen tror i hvert fald, at et øget kendskab til såvel Idrætslinjen som HEA har været med til at højne det sportslige niveau.

Ikke kun Idrætslinjen

Idrætslinjen er en naturlig fødekæde til Helsingør Elite Idrætsakademi.

Allan Jørgensen skønner, at godt halvdelen af en årgang på Idrætslinjen har talentet og lysten til at søge ind på HEA. Men han synes også, at det er helt naturligt, at der også kommer ansøgere fra andre steder.

– Der er nogle, der måske ikke er gode nok til Idrætslinjen, men udvikler sig senere, og så er det fint at de kan komme ind på HEA. Vi kan jo netop ikke forudsige, om en elev i 6. klasse har det, der skal til, siger han.

Helsingør Talent & Elite havde oprindeligt fem idrætsgrene man havde særligt fokus på. Det var fodbold, tennis, atletik, svømning og håndbold. Sidste år blev golf føjet til som den sjette idrætsgren.

– Og her har vi virkelig et rigtig højt niveau, siger Allan Jørgensen.

Potentiale i sejlsport

Det samme gælder sejlsport, som Allan Jørgensen forventer bliver den syvende prioriterede idrætsgren. Her mener Allan Jørgensen, at Talent & Elite sammen med syv lokale sejlklubber har gode forudsætninger for at udvikle sejlsporttalenter på et meget højt niveau.

Mens der altid er plads til 56 elever på en årgang af Idrætslinjen, så er rammerne mere varierende for Helsingør Eliteidrætsakademi. Her er der lederen Natalia Ahl, der individuelt vurderer om ansøgerne har talentet og viljen til at gennemføre såvel en ungdomsuddannelse som at fortsætte arbejdet mod at blive en landets bedste sportsfolk.

På den helt lange bane er succesen naturligvis, når eleverne fra Talent & Elite finder vej til europa- og verdensmesterskaber samt Olympiske Lege.

Allan Jørgensen peger på surfertalentet Sebastian Fleischer fra Ålsgårde som et eksempel på, at lokale talenter kan nå helt til tops. Han understreger dog, at det nok først er nok talentet er blevet videreudviklet andre steder, at det sker.

Ingen piedestal

Måske kommer det også til at gå sådan for nogle af de svømmere og golfspillere, der allerede nu markerer sig stærkt som juniorer.

Han har dog ikke lyst til at fremhæve nogle frem for andre. Det er nemlig ikke altid, som Morten Bennekou gjorde opmærksom på, en fordel at sætte et talent op på en piedestal.

Artiklen sidst ændret: 21. december 2018 16:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tagsjakket  top 26/3 18-31/3 19 win win 1721578

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu