Jesper Christensen er midtpunktet i "Før Frosten".

Af Jesper Munch Nielsen

Anmeldelse: Christensen brillerer i det lille hus på landet

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

“Før Frosten” viser en Jesper Christensen i topform som fattig bonde, der bliver presset til grænsen.

ANMELDELSE: Der er ingen tvivl om, at den danske instruktør Michael Noer er hamrende dygtig. Om at han evner at sætte tilværelsen på spil i sin film, så det rusker i livet ude på den anden side af biografdøren.

Det viste Noer med de brutale, men stærke og intelligente spillefilm “R” og “Nordvest” om fængselsliv og bandeballade… Og også med den følte alderdomsfilm “Nøgle Hus Spejl”.

Nu er Michael Noer aktuel på dansk igen med “Før Frosten” – en på mange måder vellykket, men også noget uforløst film om bondeliv og meget andet i Danmark i midten af 1800-tallet.

Langt fra Morten Korch

Lad det være sagt med det samme. Vi er meget langt fra Morten Korch, “Det Lille Hus På Prærien” og den slags. Det her er lortelivpå landet for at sige det populært.

Hovedpersonen er Ko-Jens, som kæmper desperat for at holde fast på familie, liv og værdighed. Jorden er elendig. Fattigdommen et grundvilkår.

“Så får vi mad i Jesu navn”, siger Jens i bordbønnen. Men det er mest for syn og sammenholds skyld, for mad er der stort set ingenting af. Muggent brød og grød af skaller til datteren Signe og de to karle i familien, Jens også har ansvaet for.

Datteren til salg

Kornet er ikke kommet på tørreloftet endnu. Jens håber på, at der ikke kommer regn. Han er under maksimalt pres i forvejen, og naturligvis kommer regnen væltende.

Så er datteren en mulighed som indkomst. Kan hun afsættes til den rigtige side, så er fremtiden også sikret? En bejler bliver afvist, selv om de to er glade for hinanden. Kærlighed “bliver de ikke mætte af”, fastslår Jens.

En ko-fødsel

Her i begyndelsen er “Før Frosten” allerbedst.

Vi lever med Jens og Signe og flokken under de umenneskelige vilkår. Det er mørkt og koldt og fugtigt og klaustrofobisk og ret eminent fotograferet – af Sturla Brandth Grøvlen – og klippet. En kos besværlige fødsel er et dramatisk højdepunkt, og det mener jeg på ingen måde ironisk.

Jesper Christensen er fremragende som presset bonde med en masse stolthed, men ganske lidt at have den i. “Vi er selvejere. Husk det”, siger han. Men en dårlig høst kan sende familien helt ned bagest i kirken sammen med daglejerne og drukkenboltene.

Filmen flader ud

En svensker kommer ind fra venstre. Den lokale storbonde.

Han er interesseret i at købe gården og tager da gerne Signe med i købet. Alt er godt, skulle man tro. Jens kommer til magt og ære, og til mad og et varmt sted at skide, som han har drømt om. Men bliver moralen og menneskeligheden skyllet med ud i lokummet?

Det er det, som “Før Frosten” bruger anden halvdel på at se på. Storbonden er en flink mand, men forretning er forretning, og liv og død er til at købe og betale. Den handling bliver gennemtygget, så vi alle er med. Men mætte bliver vi desværre ikke helt, før filmen flader efterhånden ud og kommer til at mangle nerve.

Knytnæve eller lussing

Tidsbilledet er stadig godt, men historien bliver for uskarp og uspændende. Den socialrealistiske knytnæve bliver erstattet af en Hollywood-lussing.

Den fejl begik Michael Noer også i sin seneste film, den internationale genindspilning af “Papillon” med Rami Malek og Charlie Hunnam i hovedrollerne.

Heldigvis er skuespillet stadig godt. Christensen er stadig midtpunktet, som finder ud af, at alting har en pris. Og ens børns lykke. Clara Rosager er virkelig god som Signe, mens brødrene Oscar og Gustav Dyekjær Giese også er værd at se på hele vejen igennem.

★★★★✩✩

Instruktør: Michael Noer

Manuskript: Jesper Fink og Michael Noer selv

Medvirkende: Jesper Christensen, Clara Rosager, Magnus Krepper, Elliott Crosset Hove og Ghita Nørby

Artiklen sidst ændret: 10. januar 2019 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu