Af Helsingør Dagblad

Klumme: Nytårsdrømmen om Teknisk Museum – noget helt andet eller meget mere

Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673

Claus Nissen er indfødt helsingoraner årgang 1964. Han er gift og har tre voksne børn. Han driver vinhandel i Prøvestenscenteret, og bruger sin fritid på vinskoler i Helsingør Vinmuseumsforening: Og så er Claus Nissen også formand for Centerforeningen i Prøvestens Centret og Detalhandelsforeningen i Helsingør Kommune.

Nytåret er jo tiden til at tænke fremad, om det så er som et forsæt, der måske ikke holder alligevel, eller om det er en drøm, der måske kan blive til virkelighed. Jeg vælger denne gang at skrive om det sidste: drømmen, visionen og muligheden.

I øjeblikket er der stor debat omkring Teknisk Museums fremtid i Helsingør eller ej. Forståeligt, når man tænker, at det har været her siden 1966. Man kunne få den følelse, at nu mister Helsingør noget igen, men når noget forsvinder, dukker der nye muligheder op. Og i sidste ende er det manden med pengene, der bestemmer.

Jeg har da et par forslag til nye tiltag. Både på den gamle værftsgrund. Måske et helt nyt sted i kommunen, hvor vi kan finde 360.000 kvm.

Lad mig starte med området mellem Kongevejen og Agnetevej, der i dag ligger brak (og måske er fredet). Men hvorfor ikke byde ind på det skrinlagte projekt fra Tåstrup, hvor man ville bygge verdens femte-største vandland. Det ville da være en oplagt turismesatsning, når nu tunnelen (HH-forbindelsen) står færdig i 2035, så ville vi få hele Sydsverige som opland. I min optik burde man bare lave copy-paste på det, de var i gang med i Tåstrup.

Det gælder om at få tilpasset eller klargjort lovgivningen, altså lokalplaner osv., så investorerne bare skal gå i gang. Vi bevæger os jo i en tid, hvor oplevelses-økonomien vil stige markant de næste 20 år, så lad os gå i gang nu og for en gangs skyld være på forkant og ikke bare stå på perronen og se toget køre forbi.

Man kunne jo også bygge et helt nyt Teknisk Museum på arealet, da det nok er lige så billigt eller dyrt, om man vil, at renovere som at bygge nyt. Kombinationen af Teknisk Museum og et kæmpe vandland lyder da ikke helt tosset.

Et andet og måske endnu mere følsomt sted er jo netop arealet ved de gamle bygninger på værftet. Jeg mener, at man selvfølgelig skal bevare Kulturværftet og Hal 14. Men hvorfor ikke rive resten ned? Igen er det måske billigere at bygge nyt. På det ryddede areal kunne man så opføre en lille multi­arena, der passer ind i omgivelserne med plads til 3.- 4.000 mennesker, hvor der er plads til både biografer, konferencer, restauranter, koncerter og mellemstore idrætsbegivenheder, så ville Helsingør-området kunne være med i helhedsbilledet omkring Øresund, da der så ville kunne afholdes sportsarrangementer hele vejen rundt fra Helsingør over Helsingborg, Malmø og København.

Jeg ved godt, at jeg vækker vrede hos nogle og glæde hos andre. Vi kan være stolte over vores fortid, men vi er nødt til at se fremad, hvis det skal blive endnu mere attraktivt at besøge og måske bosætte sig i Helsingør kommune.

Ja, det kræver en hulens masse penge, jeg er så naiv at tro, at hvis konditionerne er på plads, skal pengene nok komme. Jeg har lavet et power-point-oplæg på området på værftsgrunden, som interesserede er velkomne til at komme forbi og få en kopi af.

Lad mig slutte nytårsdrømmen af med et par ordsprog: Hvo intet vover, intet vinder. Hvis vi ikke udvikler, så afvikler vi.

Godt nytår.

Artiklen sidst ændret: 10. januar 2019 10:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, udskift 3/5

Job i Nordsjælland

Berner Pedersen, maj 19/20,  15-20.000  win ordre 1752756, skift juni
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
HF Byg HF Materiel 353825, 1753684 15-20.000 win  maj 19/20
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu