Der er ikke længere et hegn, der spærrer mellem North Market og Rosenhøjvej. (Foto: Torben Sørensen)

Af Jesper Munch Nielsen

Så røg hegnet

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Nu har bizar vejstrid udviklet sig igen-igen.

HELSINGØR: Torsdag morgen fik lejeren af et forretningslokale ud mod I.L. Tvedesvej i Helsingør sig en for ham glædelig overraskelse. Et stort hegn, der spærrede for vejadgangen til hans North Market var blevet fjernet.

Det kan være afslutningen på en bizar vejstrid, som har stået på i lang tid. Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger var sagen lige ved at ende i fogedretten, men opsætterne af hegnet valgte i stedet at fjerne det.

Som tidligere omtalt i avisen har det været kostbart for en gruppe beboere på Rosenhøjvej i Helsingør, at de gik ind i vejstriden og satte en spærring op. Det var Ejerforeningen Rosenhøj, der ikke ville finde sig i, at ejeren af North Market-ejendommen ikke ville betale en årlig afgift til ejerforeningen for at få adgang til Rosenhøjvej, som den tidligere ejer, Dansk Supermarked, ellers havde gjort.

Men både Helsingør Byret og Østre Landsret har afgjort, at spærringen med blandt andet store kampesten og betonklodser og senest et plankeværk for at forhindre kunderne i North Market i at bruge og parkere på Rosenhøjvej, har været ulovlig. Retssagerne har samlet set kostet Ejerforeningen Rosenhøj over 180.000 kroner til North Market-ejeren sammen med de udgifter til egen advokat, som foreningen har haft.

jmn

Artiklen sidst ændret: 10. januar 2019 21:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Højbjerg vvs maj 19/20 10-15.000 win 1752050

Job i Nordsjælland

Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673
Autoflex Autopartner 383167, 1754257 15-20.000 win, maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu