En mand er blevet dømt for at misbruge sin stilling som førstemand i Netto til at få udbetalt pant for en formue. (Foto: Ritzau Scanpix)

Af Niels Berg

Snød Netto for 163.000 kroner i flaskepant: Sådan gjorde han

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

En 27-årig mand er blevet idømt fængsel for at have misbrugt sin stilling i Netto i Prøvestenscenteret.

HELSINGØR: Et fiffigt trick med flaskeautomaten i Netto i Prøvestenscenteret har nu kostet supermarkedets tidligere førstemand en fængselsdom.

Forholdet stammer tilbage fra 2016, nærmere betegnet i perioden fra januar til september, men først for nylig faldt dommen over den 27-årige mand i Retten i Helsingør.

Det var ikke småpenge, den betroede førstemand i Netto med ulovlige metoder fik listet ud af sin arbejdsgiver i løbet af de ni måneder, bedrageriet stod på.

Ifølge domsbogen havde han fundet en metode til at indløse pant fra flaskeautomaten i supermarkedet, som gik ud på at manipulere automatens computer, så han på den måde kunne trykke flaskepantkuponer ud i lind strøm.

Dem fik han siden vekslet til kontanter i kassen. Det skete i løbet af 81 vagter som førsteassistent i supermarkedet. Bonnerne indgik i dagens regnskab, men der gik altså næsten ni måneder, før Netto-ledelsen opdagede, at der var noget galt.

Pant for over 163.000 kr.

På det tidspunkt havde den da 25-årige mand, som havde sine egne nøgler til supermarkedet, fået udbetalt over 163.000 kroner i pant for flasker, der aldrig var kørt gennem automaten.

Manden har aflagt fuld tilståelse, og da han ikke tidligere er straffet, valgte retten at give ham en betinget fængselsstraf. Der blev også taget hensyn til, at sagen havde trukket så længe ud.

Straffen lød på fire måneders fængsel, og de skal afsones, hvis han begår ny kriminalitet inden for det næste år. Desuden skal den 27-årige mand betale knap 133.000 kroner tilbage til Salling Group, som driver Netto-kæden.

Artiklen sidst ændret: 11. januar 2019 13:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu