Af Pernille Hermann

600 børn kan ikke tage fejl

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

“Abehånden” er en succes, endnu inden den begynder at turnere i hele landet.

HELSINGØR: 600 skolebørn i Helsingør Kommunes 4.-6. klasser har allerede testet vores lokale superstoryteller André Andersens nye forestilling “Abehånden”. Torsdag aften var der premiere på det færdige resultat i Toldkammerets store sal, inden den skal ud og sælge sig selv. Det blev med latter, gys og gru i skøn blanding – som det er, når nogen smører tykt på en god historie.

André Andersen lægger ikke skjul på, at han ikke selv har fundet på historien om den afhuggede abehånd, der på mystisk vis sniger sig ind hos en ensom mand og bliver hans kæledyr på godt og ondt (især det sidste, for ellers var historien jo ikke en gyser).

Virkelig sandt, næsten

Historien har rod i en af virkelighedens mest berømte og makabre kriminalhistorier, der satte London på den anden ende i 1888. Hvilken røbes først i stykkets sidste minutter.

“Abehånden” er langtfra den eneste fantasifulde gendigtning af de grufulde begivenheder, men André Andersen har hele livet båret på erindringen om, hvordan hans klasse i alle skoleårene i Bagsværd plagede deres lærer om at fortælle sin version af historien igen og igen.

På en festival for opsøgende teatre i april sidste år fandt han sammen med Martin Ammundsen fra Teater Lux, og sammen har de udviklet historien hen over efteråret – sammen med skolebørnene i Helsingør, der på den måde har fået en gratis ekstra oplevelse.

Når klokken ringer

Nu blander André Andersen lærer Mogens’ herligt uhyggelige historie med tidsbilleder fra sin egen skoletid, og ungerne melder tilbage med både grin og gys undervejs. Og han formår virkelig at engagere både børn og voksne i dramaet. En stor flok elever og lærere fra Helsingør Lille Skole havde købt billetter til premieren for at opleve det hele en gang til.

Alle husker, hvordan klokken altid ringede på det mest spændende sted, når man havde lokket læreren til at læse højt i stedet for at give opgaver. Det sker også her. Der bliver omhyggeligt ringet ud til frikvarter, hver gang dramaet tager en ny overraskende drejning.

Et sikkert lærerkneb

– Hvor kom vi til, spørger André efter en af pauserne, hvor lyset bliver tændt, så alle kan komme sig lidt for en stund.

– Grrrrrrrrrr! lyder det spontant fra tredje række. Og ja, det var lige, da abehånden greb sin ejer i struben. Men André Andersen trækker lige spændende ud et par ekstra minutter.

“I får ikke nogen historie, før I har lavet jeres opgaver.” Sådan sagde Mogens altid, fortæller han – og tilføjer straks: “Men så snød vi ham igen og gjorde, som han sagde.”

Den ta’r kegler nede på rækkerne.

80 stemmer bag dørene

Ærgerligt for alle var det, at den drabelige fortælling blev forstyrret lidt af glad summen inde fra Toldkammercafeen, hvor 80 mennesker i alle aldre sad bænket til dagens ret, som var stegte skrubber.

Cafeen har lige fået ny lydisolering under loftet, og det hjælper de spisende gæster, men ikke dem i salen bag de store jerndøre.

– Det er desværre meget dyrt at få gjort noget ved problemet – vi har selvfølgelig søgt, siger Lisbeth Momme, der styrer Toldkammerets aktiviteter.

– Vores fællesspisninger klokken 18 er jo blevet en stor succes, men ved halvottetiden begynder de fleste at gå hjem. Så vi lægger så vidt muligt arrangementerne i salen fra klokken 20, og så er problemet med lydisolering ikke så stort, forklarer hun.

Artiklen sidst ændret: 14. januar 2019 09:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu