Af Mads Birch

Klumme: Han blev bare 19 år!

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

Berit Elmark er 55 år og har boet i Helsingør de sidste 20 år. Hun arbejder i Visit Nordsjælland og har med egne ord “forelsket sig i Helsingør.” Berit har sin egen blog – 50something – der handler om livet omkring de 50. Den kan ses på www.beritelmark.dk.

Og drabet på ham fyldte mindre i TV-avisen end et indslag om en virksomhed, der havde fået en ny kondicykel.

Jeg er den lykkelige moder til to teenagedrenge, og udtrykket om at ”børnebørn er belønningen for ikke at slå sine teenagere ihjel” får mig til at tro, at jeg får mange børnebørn. Som min med-klummerist Janus Kyhl engang så levende beskrev det i en af sine klummer, så tager det lige så lang tid for en teenager at ændre hele stemningen i en familie, som det tager at sige ”ryd nu op efter dig!”.

Alligevel elsker jeg mine drenge, og jeg er (for det meste) pavestolt af dem. Men med to raske drenge har jeg også tidligt indset, at det med at gå og bekymre sig hele tiden, det fører ikke til noget. Der vil være brækkede lemmer, skrammer på knæ, tømmermænd og sikkert også, om ikke så længe, knuste hjerter.

Alligevel kan jeg som mor ikke helt lægge bekymringerne fra mig, nu hvor de er begyndt at ture rundt i nattelivet. Jeg kan som regel sove hele natten, men vi har alligevel en regel om, at jeg skal have en sms, om de sover hjemme eller ej. Når jeg så vågner midt om natten, kan jeg altid lige tjekke, om de på vej hjem, eller om de overnatter et eller andet sted.

Det er ikke altid, det virker. Så løber man tør for strøm, så danser man lige med en pige, eller hvad ved jeg. Jeg har efterhånden lært ikke at panikke, og jeg kontakter som regel heller ikke kammerater før langt op af formiddagen dagen efter, hvis jeg ikke har fået den obligatoriske sms.

Nytårsaften i år var lidt anderledes. Den yngste skulle til en fest i St. Kongensgade, og som gammel københavner ved jeg godt, hvordan der ser ud i Gothersgade-området nytårsnat. Jeg var derfor ikke helt rolig hele natten.

Ved firetiden vågnede jeg med et sæt og tjekkede selvfølgelig telefonen. Ingen sms fra den yngste, ingen svar på om alt var ok, og den ældste havde ikke hørt fra ham siden midnat. Nå, hvad gør en dum mor så? Hun tjekker netaviserne. Brea­king: ”Knivstikkeri to steder i København. I området omkring Gothersgade og på Kultorvet. Politiet massivt til stede og Nørreport St. lukket”.

Stadig ingen svar på mobilen. Behøver jeg at sige, at tiden til yngste sønnen satte nøglen i døren føltes usigelig lang?

Det viste sig efterfølgende, at han og hans kammerat var kommet ud i Borgergade samtidig med knivstikkeriet. De havde ikke overværet det, men de unge mænd, der var blevet stukket, lå blødende på gaden. Over den ene stod nogle og forsøgte at stoppe blødningen, mens en anden stod og råbte i en mobiltelefon, at de skulle skynde sig. Vi formoder, det var alarmcentralen, han talte med.

Min søn og hans kammerat vurderede hurtigt, at de i deres tilstand ikke ville være til meget hjælp, og at der i øvrigt var folk nok, så de gik til Nørreport og nåede et tog hjem, inden politiet lukkede stationen.

Nytårsdag var vi selvfølgelig meget optaget af drabet på den unge mand. Heldigvis overlevede den anden, men det var og er i skrivende stund meget sparsomt, hvad der er kommet ud af oplysninger, udover at det var to grupperinger, der var oppe at toppes.

I TV-Avisen fyldte historien næsten ingenting, og det gjorde faktisk lige så stort indtryk på os. For blot nogle få år siden ville et drab på en 19-årig have ryddet forsider i flere dage, og vi ville alle have følt med de efterladte.

Jeg ved ikke, om der er særlige årsager til, at dette drab er blevet så lille en historie, men jeg frygter, at det er, fordi når skyderier i gaderne er blevet en jævnlig foreteelse, så er et knivdrab ”småtingsafdelingen”. Det skræmmer mig lige så meget som selve gerningen.

Er vi virkelig nået dertil, hvor et firmas motionspolitik er en større nyhed, end at en 19-årig bliver stukket ihjel på gaden i København nytårsnat? Og hvis vi er, så skal vi altså alle sammen til at råbe så højt vagt i gevær, at det kan høres over hele Danmark. Vi må aldrig blive immune overfor knivstikkerier.

Han blev bare 19 år!

Artiklen sidst ændret: 10. januar 2019 15:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Nsnet.dk – læs online
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu