Af Claus Kjærsgaard

Mødrehjælpen i Helsingør bruger overskuddet til mad og motion

https://www.kunstnershoppen.dk/

Efter kun tre måneder i Helsingør har genbrugsbutik fået et overskud, der bruges til tre nye aktiviteter.

HELSINGØR: Det er kun lidt mere end tre måneder siden Mødrehjælpen etablerede en genbrugsbutik i Helsingør.

Overskuddet fra butikken skal gå til forskellige tiltag i lokalområdet, og det bliver allerede aktuelt nu.

Interessen for genbrugsbutikken i Stengade 65, der åbnede i slutningen af september sidste år, har nemlig været så stor, at den giver Mødrehjælpen mulighed for at sætte tre nye ting i gang i Helsingør.

Mad for alle familier

Det ene initiativ kaldes “Måltidet”. Her kan alle familier, store som små, mødes og forberede et måltid fra bunden, som man bagefter spiser sammen.

Det sker i lokaler på Skolen på Rønnebær Allé, og Mødrehjælpen sørger for, at der er købt råvarer ind på forhånd. “Måltidet” foregår første gang onsdag den 23. januar og herefter hver 14. dag fra til den 15. maj, der er den sidste dag.

Motion i badmintonhallen

Det andet er “Familiemotion”. Her inviterer frivillige for Mødrehjælpen inviterer indenfor i badmintonhallen på Nordre Strandvej, hvor man kan mødes og få sved på panden.

“Familiemotion” starter søndag den 27. januar og foregår igen den 24. marts og den 26. maj.

Som en tred

Det tredje initiativ er naturvandringer, der finder sted den 24. februar, 28. april og 26. maj.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne. Man skal blot tilmelde sig på Mødrehjælpens mail: helsingoer.lf@moedrehjaelpen.dk.

– Det glæder os meget, at vi har skabt liv i den anden ende af Stengade. Samtidig kan vi allerede nu på grund af vores butiks indtjening begynde at lave tiltag for familier i Helsingør. Vi er stadig meget afhængige af donationer, men sammen med vores butik går vi en spændende fremtid i møde, siger Kirsten Kissmeyer, der er formand for Mødrehjælpens lokalforening i Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 11. januar 2019 14:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Holmen, 1723975, 12.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu