Dykkere fra dykkerskibet Honte (th), som sejlede fra hjemhavnen i Struer for at hjælpe med eftersøgningen, leder efter lækagen i Øresund. Torsdag aften lykkedes det (Foto: Torben Sørensen)

Af Niels Berg

Olieudslippet i Øresund er stoppet

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

Torsdag aften fandt dykkerne endelig frem til brudstedet på et søkabel, som har lækket olie i en lille uges tid.

ØRESUND: Torsdag aften fandt dykkere frem til fejlen på søkablet mellem Danmark og Sverige, som har lækket tusindvis af liter olie ud i Øresund siden slutningen af sidste uge.

Det oplyser Energinet.

Driften kan normaliseres ved at indsætte et reservekabel i stedet for det lækageramte kabel, oplyser det statslige el- og gastransmissionsselskab.

Fejlsøgningen foregik både ved hjælp af dykkere fra to skibe og en helikopter i luften, og efter at vejret de seneste dage havde givet problemer, så lykkedes det altså torsdag at lokalisere problemet, der viser sig at stamme fra to utætheder tæt ved hinanden.

En kilometer ude

Bruddene blev lokaliseret cirka 1.000 meter ud fra kysten ved Ellekilde Hage, nær Hornbæk. Selve reparationen af kablet kræver en frigravning, men der monteres nu stålpyramider til at opsamle den udsivende olie.

Et reservekabel sættes i drift, og derved bliver driften normaliseret, efter at kablet de seneste dage har været sikkerhedsudkoblet.

Lækkede 9.000 liter olie

– Det er endnu for tidligt at sige, hvornår vi er færdige med at reparere kablet, men nu da lækagen er fundet, så kan vi sætte reservekablet ind og samle olien op. Forsyningssikkerheden på Sjælland har været stabil i hele forløbet, og i løbet af torsdag aften forventer vi at den er normaliseret, siger driftsansvarlig hos Energinet Laith Issa.

Søkablet indeholder olie, der fungerer som isolation. Olien er en mineralsk olie af typen T3550, der har en konsistens som madolie, og som nedbrydes over tid. Energinet vurderer, at der nåede at strømme omkring 9000 liter ud i Øresund inden hullet blev fundet.

Energinet ved endnu ikke hvad der har forårsaget lækagen.

berg

Artiklen sidst ændret: 11. januar 2019 12:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Convergys/Concentrix kundeservicemedarb side 8/3-8/4 1750401
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu