(Foto: Lars Johannessen)

Af Jacob Henriques

Klumme: The American way – på helsingoransk

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

Janus Kyhl, direktør for FC Helsingør og nyslået medlem af byrådet. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

Vi har de seneste dage kunnet læse om FC Helsingørs vej til et aktieselskab, et aktieselskab hvor der blandt andet bliver amerikanske investorer i ejerkredsen.

Det kan for nogen måske komme overraskende, når man kender til FC Helsingør og vores store kærlighed til foreningstanken. Men hvis man har mødt disse amerikanere, vil man nok have en stor forståelse for den seneste udvikling

Vi har mødt nogle amerikanere som i den grad køber ind på FC Helsingør og vores lokale forankring. De køber ind på vores frivillighedskoncept, vores fællesskab, og de ønsker at bidrage og være en del af dette lokale fællesskab. For dem, der læste Dagbladets interview med Jordan Gardner, står det med god sandsynlighed også klart, at det er en mand som glæder sig til at involvere sig i vores lokale område.

De vægter vores lokale forankring meget højt og er vilde med den foreningstanke, som FC Helsingør er skabt på. Ligeledes ligger talentudvikling dem meget på sinde, ligesom det gør hos os i FC Helsingør. Og så er vores amerikanske venners investering drevet af en høj passion for fodbold, mere end den er drevet af et ønske om afkast. Som den ene af investorerne sagde til mig: ”Det her er vores hobby. Pengene tjener vi ved det, vi laver i dagligdagen”. Når det er sagt, er det en investeringsgruppe, som ønsker at tage en aktiv del i deres medejerskab, og I skal ikke blive overraskede, hvis I kan hilse på Bill Stewart bag fadølshanerne på stadion, eller hvis I møder Jordan Gardner i gang med at sætte et banner op eller lignende. For det er sådan nogle venner, vi har fået fra den anden side af Atlanterhavet. Partnere, som er klar til at tage fat, og som ønsker at være en del af det fantastiske fællesskab, der er omkring FC Helsingør. Et fællesskab, der rækker langt, uanset om det er blandt fans’ne, sponsorerne, blandt forældrene til en pigekamp eller et par frysende fædre til en drengetræning. Et fællesskab som rækker langt ud blandt vores ni lokale moderklubber, og et fællesskab, som viser en kæmpe stolthed for vores Helsingør. Det er det fællesskab, som har gjort stort indtryk på amerikanerne, og som de glæder sig til at være en del af.

Vi brugte noget tid på at tale os til rette og finde ud af, om vi var det rette match. Men efter alle disse indledende manøvrer, ventede der nogle langstrakte forhandlinger for at se, om vi kunne blive enige. Og som med et godt kortspil, gælder det også i sådanne situationer om at have nogle gode kort på hånden forhandlingen igennem. Derfor kunne man også her i avisen i december læse, at FC Helsingør havde takket nej til de amerikanske investorer. Derfor har det bølget lidt frem og tilbage over Atlanten i bestræbelserne på at få enderne til at nå hinanden. Besøg hos hinanden, mails er afsendt og modtaget, telefonmøder, videomøder. Når man forhandler på tværs af Atlanten kan ting tage tid, og somme tider uforholdsmæssig lang tid.

De, amerikanerne, havde forelsket sig i Helsingør, og selvom vi ikke var meget for at erkende det, var vi vel også blevet ret glade for dem. Og når to parter vil finde en løsning, så kommer der en løsning. Så skal der fires og slækkes. Og nu står vi her.

Tag godt imod vores amerikanske venner. Uanset om de bliver set bag fadølshanen, til træning eller i bybilledet.

Artiklen sidst ændret: 14. januar 2019 13:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Job i Nordsjælland

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem, skift 19/3
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side. ny jan 19, ny feb 19
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu