Rejsekortet bliver dyrere i brug - men stadig langt billigere end en enkeltbillet på de fleste strækninger. (Arkivfoto: Lars Johannessen)

Af Pernille Hermann

Nye priser: Det koster 1 krone mere på rejsekortet

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

Priserne for at køre med bus og tog får en tak opad fra på søndag – for de fleste en god del mere end det annoncerede gennemsnit.

TRANSPORT: Så skal vi til det igen. Fra på søndag gennemfører trafikselskaberne i hele landet de årlige prisreguleringer for at køre med busser og tog, og på Sjælland er stigningen i gennemsnit på 2,1 procent. Det skriver Movia i sin pressemeddelelse.

De fleste vil dog opleve, at stigningen bliver meget mere end de to procent. De korte ture inden for to zoner stiger “kun” en krone fra 15 til 16 kroner, men det er altså en stigning på 6,6 procent.

Tre zoner kommer til at koste 50 øre ekstra. Til gengæld bliver der kun lagt en krone på en enkelttur fra Helsingør til København eller endnu længere (10-28 zoner).

Dyrere at pendle

Kystbanens Pendlerklub har forlængst protesteret imod, at et pendlerkort mellem Helsingør og København stiger op til 110 kroner om måneden – især fordi mange også vil være nødt til at købe det nye tillægsgebyr på 110 kroner til metroen, når den nye cityring åbner senere på året.

Man vælger selv, om man som pendler vil have ét eller to separate rejsekort, så man ikke skal tjekke ind og ud på den daglige togrejse. Man kan også stadig få sit pendlerkort lagt ind på mobiltelefonen.

21 “mindre zonetilpasninger” betyder, at ingen stationer ligger i to zoner – det medfører nogle steder, at man skal betale for en zone mere end i dag.

Rejsekort er billigst

Mere end 78 procent af passagererne over 15 år – 1,1 millioner på Sjælland – har nu et rejsekort, og fremtidens takstsystem er bygget op omkring rejsekortet, der som grundregel altid skal være den billigste løsning.

Bortset fra pensionisternes ekstra billige “mimrekort” er det fra på søndag slut med pappendlerkort i blå omslag på Sjælland, og mobilklippekortet siger farvel ved samme lejlighed.

Tilbage er så kun de hundedyre enkeltbilletter (få et rejsekort, hvis du ikke har et!) og turistbilletterne, der nu forenkles under navnet City Pass og kan bruges fra 1-5 dage.

Husk de billige timer

På dinoffentligetransport.dk er der mere information og overblik over takstforhøjelserne og de nye zonegrænser. Ellers brug Rejseplanen til at finde prisen på dine rejser ved at vælge en dato efter på søndag.

For alle enkeltture på rejsekort gælder, at der er 20 procents rabat på rejser i weekenden samt på rejser, som tjekkes ind klokken 11-13 og 18-07 på hverdage,

Artiklen sidst ændret: 17. januar 2019 10:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 15-20.000 win juli 19/20 1757905, solcreme 4/7-1/9 19, skift 19/7
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Borgerkroen 379696, 1754488 10-15.000 win juni 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu