Der er masser af plads til alle sportsgrene i den nye Idrætsby. Foto: Lars Johannessen

Af Victor Kuhlman

”Idrætsbyen giver helt nye muligheder”

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Idrætsbyen i Espergærde blev indviet onsdag eftermiddag.

ESPERGÆRDE: tre korte og et meget langt hurra udbrød de omkring 300 mennesker, der var mødt op for at deltage i indvielsen af den nye Idrætsby i Espergærde.

Første spadestik til byggeriet blevet taget den 7. juni 2017, og det har kostet omkring 74 millioner kroner, heraf 64 millioner fra Helsingør Kommune.

– Idrætsbyen giver helt nye muligheder for skoleundervisning, eliteidræt og for breddeidrætten. Jeg glæder mig til at vores idrætslinjer laver deres indtog, da de vil få forhold, som vi ikke har haft før i Helsingør. Jeg har personligt ventet i rigtig mange år på det her byggeri, forklarede Jens Bertram i sin tale.

Plads til nye discipliner

Idrætsbyen vil byde på fem nye bygninger ved siden af den eksisterende idrætshal.

Der kommer fleksible idrætsrum og en række digitale og tekniske løsninger, som ikke tidligere er set i dansk idrætsbyggeri.

Espergærde Gymnasiums rektor, Henrik Boberg Bæch, var en af de tilstedeværende ved åbningen, og han så frem til, at eleverne kunne få glæde af de nye lokaler.

– Lærerene har efterspurgt mere rum og plads til nye discipliner, og det må man sige, at der er kommet nu. Derudover kommer testcenteret til at løfte undervisningen for eleverne, da vi på en helt ny måde kan se, hvilken effekt idrætsundervisningen har, og hvor meget den enkelte elev rykker sig, sagde Henrik Boberg Bæch.

Masser af samarbejde

Han forklarede, at man samtidig i mange andre fag ud over idræt kan få glæde af Idrætsbyens faciliteter.

– Et fag som biologi kan i lang højere grad bruge bevægelse som en central del af undervisningen, som ikke har været muligt før. Vi forventer, at området bliver en vigtig del af hverdagen herude på gymnasiet, sagde Henrik Boberg Bæch.

Han ser samtidig frem til samarbejdet med alle de lokale foreninger, der bliver tilknyttet i idrætsbyen .

– Når gymnasiet og idrætsbyen er så sammenflettet, betyder det også, at foreningerne får 1200 potentielle nye medlemmer fra gymnasiet, sagde Henrik Boberg Bæch.

Rektoren forventer, at eleverne kan tage de nye faciliteter i brug i starten af februar. Lige nu mangler der en myndighedsgodkendelse, som snart burde komme i hus.

Gode faciliteter til eliten

Åbningstiderne i Idrætsbyen bliver fra morgen til aften, så både Espergærde Gymnasium, lokale foreninger samt lokale brugere kan få glæde af husene.

Specielt tilgængeligheden i morgentimerne, sætter de pris på i Helsingør Talent og Elite, fortæller elitekoordinator Allan Jørgensen.

– Det giver god mening for vores elever, der går på Espergærde Gymnasium, at de nu har træningsfaciliteter lige ved siden af skolen, hvor man nemt kan klare en morgentræning, sagde Allan Jørgensen.

Som de fleste andre, var han også begejstret for det nye testcenter.

– Det giver vores eliteudøvere mulighed for at lave tests, så de kan se, hvor de kan forbedre sig. forklarede Allan Jørgensen.

De seks idrætshuse

Idrætshallen bevares som et “boldhus” med idrætsbane på 20 x 40 meter.

Ved siden af kommer “multihuset” på 686 m² til fx badminton, tennis, basketball, springgymnastik.

I forlængelse af dette ligger “rytmikhuset” på 296 m² til gymnastik og dans, “det fleksible hus” på 255 m² til fx squash og yoga, “fælleshuset” på 174 m² til undervisning og klubmiljø, “styrkehuset” på 164 m² til styrketræning og fitness.

Dertil kommer et 233 m² stort torv, hvor der både bliver plads til sociale opholdssteder, bouldervæg (sidelæns klatring) og forskellige frit tilgængelige bevægelsesfaciliteter.

Endelig udstyres Idrætsbyen med et laboratorium til fysiske tests og undersøgelser.

På udearealerne omkring Idrætsbyen kommer der crossfit-facilitet, streetfodboldbane, gårdhave til ophold og afslapning samt udstrækningsområder i forbindelse med lokalområdets løbestier.

I alt bliver Idrætsbyen i Espergærde på 2.500 m².

Loa-fonden.

Artiklen sidst ændret: 17. januar 2019 11:47

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu