Foto: Scanpix/Ritzau

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Kære børn, den nøgne krop er ikke farlig

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

Casper Skovgaard er musiker, sangskriver og producer. Til daglig ansat på Kulturhuset Bølgen. Derudover er han formand i Musikhuset Elværket og en af udviklerne bag den nye Festival Nordsjæl.

Du kender sikkert den virkelighed, der udspiller sig foran spejlet, hver gang du kigger forbi.

Vi er som menneske vores egen ubetingede største kritiker, og med alderen begynder et par ting rent fysiologisk også vandre sydpå. Smilerynkerne bliver dybere, og det levede liv ses klarere i øjne og i folderne. Det er meget få, jeg kender, der hviler helt og aldeles i deres aldring, og det ligger gemt i tiden at skulle tage sig så ungt ud som muligt. Vi vil gerne se yngre ud, og tager det som et kompliment, når nogen skyder os yngre, end vi er. Det er kun teenagere, der synes, det er fedt at blive vurderet ældre. De fleste andre tager det nærmest som en fornærmelse, så det er for mange mennesker altså forbundet med noget negativt at se ældre ud.

Hvordan er situationen så hos dem, mange af os så gerne vil ligne, altså de unge? Jo, de har historisk set aldrig haft det værre med deres krop. De unge føler, at de skal leve op til et håbløst kropsidealbillede. Et idealbillede, der med tiden og med retouchering af billeder, kommet så vidt, at de færreste almindelige menneskekroppe kan følge med. Det giver os alle et lettere forskruet realitetsbillede af menneskekroppen, hvilket betyder, at når vi står der foran spejlet,så føler mange, at de må være et af de grimme eksemplarer.

Er vi i den forbindelse også blevet mere nøgenforskrækkede? Jeg er ikke sikker på, der findes en entydig forklaring på, hvorfor det i 2019 virker som om, vi er blevet mere blufærdige. Selvom der nok i det skjulte digitale liv aldrig er blevet delt mere nøgenhed, virker det som om, at vi i det offentlige rum pakker os mere og mere ind og er nervøse for, om nogen skulle føle sig krænket over lidt blottet hud. Der har også været en offentlig debat om, hvorvidt det var forsvarligt at gå i bad med sine egne børn. Hvordan i alverden endte det med at blive et emne, man kunne tage alvorligt. Vi taler om vores EGNE børn. Hvis ikke vi hjemmefra lærer vores kære børn, hvordan en menneskekrop tager sig naturligt ud, hvor skulle de så lære det? I skolen bliver det også mere og mere almindeligt, at elever siger sig fri fra at omklæde eller bade med de andre. Hvis en lærer forsøger at ændre det, har vedkommende højst tænkeligt et par vrede forældre i røret, der i 2019 sikkert mener, at deres barn er blevet krænket, fordi læreren forsøger at opdrage deres barn.

Jeg er vinterbader og medlem af en vinterbadeklub med dertilhørende sauna. Det foregår på grund af det kølige vand bedst i total slap figur uden badetøj. Der er naturligvis et helt almindeligt og rimeligt krav om, at man svinger et håndklæde omkring sig i saunaen, men kvinder og mænd klæder om i samme lokale. Den ældste generation af medlemmer synes langt hen ad vejen til at have et langt mere naturligt afslappet forhold til nøgenhed. Selvom jeg måske ikke mener, at vi behøver at hoppe tilbage til hippietidens idealer om nøgenhed, ville det dog alligevel være smukt at lade sig inspirere til en mere afslappet og naturlig opfattelse af os selv, som vi er skabt.

Jeg har ikke en opskrift på, hvordan vi vender op og ned på selvbilledet. Men derfor kan vi godt kigge på hvilke værdier, vi vælger at jagte. Vi har alle brug for forbilleder i vores liv, og hvis de forbilleder er opslugt af de ”forkerte” værdier, er det uden tvivl dem, vi også selv helt naturligt, vil tage til os. Hvis de voksne har travlt med at være ”ung med de unge” og glemmer at stå ved de værdier, der unægtelig er ved at være blevet et erfarent livsklogt og lettere rynket eksemplar. Så mister vores unge måske de forbilleder, de har så hårdt brug for.

Artiklen sidst ændret: 17. januar 2019 14:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side. skift 19/3
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19 nyt top 20/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu