Foto: Colourbox

Af Helsingør Dagblad

Klumme: “Har ikke råd – er i gang med at samle ind til fakler og høtyve”

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Carsten Bo (Foto: Lars Johannessen).

Carsten Bo Jensen, 60 år, er musiker, forfatter og foredragsholder. Tidligere folketingsmedlem, amtsrådsmedlem og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

Forleden så jeg, at en håbefuld folketingskandidat samlede penge ind til sin valgkamp på Facebook. En kommentar nedenfor opslaget lød således: ”Desværre. Har ikke råd. Er i gang med at samle ind til fakler og høtyve! ”

Der var placeret en smiley bag replikken og jeg tror bestemt, der var tale om en joke.

Når dét er sagt, er der næppe nogen tvivl om, at vi aktuelt bevidner kapitalismens delvise sammenbrud.

Danmark og verden er ved at blive kvalt i grådighed, hvidvask og skattesvindel i fantasilliard størrelsen. I Thomas Borgens bonusordning, egoisme og intolerance. Der er en årsag til, at traditionelt stabile demokratier smuldrer, og at det ellers så besindige Sverige sejler politisk. Der er en årsag til ”De gule veste”, Brexit og Trump.

Vi lever i en verden, der er ved at falde fra hinanden, i et Danmark hvor velfærdssamfundet først sejrede, og siden sejrede ad helvede til!

Og jeg hvisker det bare: ”Næsten alt dét Marx allerede i 1848 forudsagde ville ske, sker! ”

På verdensplan ejer de 10 pct. rigeste knap 90 pct. af alt. Små 40 pct. ejer 10 pct., mens 50 pct. af jordens befolkning tilsammen ejer 0,6 pct. Godt en halv procent … Dét skaber ”fakler og høtyve”! Chefernes lønninger stiger typisk 4 gange så meget som medarbejdernes, og fyring fra et privat topjob udløser typisk mellem 15 og 25 mio. kr. via gyldne håndtryk.

Alligevel findes der mennesker, som ikke forstår baggrunden for ustabiliteten i tiden. Pæne folk, der i ramme alvor tror, at klodens og landendes problemer løses bedst af den enkelte, og ikke bryder sig om dét fællesskab der – som den hidtil eneste kraft – har vist sig som en suveræn survivor og problemknuser.

Solidaritet på tværs af grundpolitisk observans er det eneste, der kan redde de vestlige demokratier.

Skal vi overleve globaliseringen, den stigende migration, klimaforandringerne, den nye økonomiske og militære verdensorden OG en generelt stigende politisk passivitet, må demokratierne være stabile og de offentlige institutioner fungere.

Både internationalt, nationalt og lokalt har vi – paradoksalt nok samtidigt med historiens største lønstigninger til de ganske få – oplevet enorme nedskæringer på kerneområder som skat, politi, sygehuse, kollektiv transport, ældrepleje og uddannelse. Fungerer disse områder ikke, mister befolkningen tilliden til samfundet, og effekten er selvforstærkende. Lad mig give et konkret eksempel:

Siden 1998 har man lukket ca. 500 folkeskoler i Danmark. I samme periode er antallet af friskoler steget til det seksdobbelte. Hvert 5. barn går nu i privatskole. Det giver knaphed på elever i folkeskolen, som igen fører til nedskæringer og målbare forringelser. De økonomisk bedst stillede forældre flytter deres børn i privatskole. De ringere stillede børn bliver i folkeskolen, med mærkbar socialøkonomisk slagside til følge.

Dermed er ringen sluttet, og kimen lagt til ”fakler og høtyve”.

Og så er sandheden faktisk, at dé der via grådighed og egoisme ødelægger samfundet, ødelægger sig selv!

En politisk anekdote beretter, at Venstres leder – da T.H. Staunings historiske Kanslergadeforlig, som grundlagde velfærdssamfundet i Danmark i 1933 var faldet på plads – småfrustreret udbrød ”Nu har socialdemokraterne fået alle de garantier, du krævede, Thorvald, men hvad kan DU garantere os til gengæld? ” hvortil statsministeren tørt svarede: ”Jeg kan garantere ro i gaderne! ”

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2019 14:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
https://www.kunstnershoppen.dk/
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Strejf, 220955, 1753384, logo banner
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu