Af Asger Lind Krebs

Jyder tager hævn: Kalder Helsingør for Hillerød

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

I DR’s populære programserie Antikduellen bliver Helsingør flere gange omtalt som Hillerød. – En beklagelig fejl, siger redaktør Camilla Emborg, der fortæller, at DR vil skynde sig at få rettet fejlen.

NAVNEROD: På DR’s redaktion i Århus plejer man at lave sjov med det, når kollegerne i København roder rundt i de jyske byer.

– Når folk ikke ved, om det er Herning eller Viborg, plejer vi at lave sjov med det og sige “Så er der jydealarm”, fortæller Camilla Emborg.

Hun er redaktør på DR’s populære program Antikduellen, hvor antikhandlere tager Danmark rundt og konkurrerer om at gøre de bedste handler. I den nyeste sæson kommer de blandt andet til Nordsjælland. Og her ryger folkene bag programmet ind i deres helt egen version af “jydealarmen”.

Fra Holstebro til Helsingør

I programmet er antikvitetshandleren Thor Frederiksen taget hele vejen fra Holstebro til Helsingør for at handle antikviteter.

Han besøger Banegårdsbutikken på Helsingør Station, hvor Ditte Lindberg Mortensen sælger ham et Hans Hansen smykkesæt, et stort vægur og et vitrineskab. Og i butikken Bror & Søster køber Thor Frederiksen blandt andet en gammel svensk knallert og en vase.

Problemet er bare, at mens Thor Frederiksen går rundt og handler antikviteter i Helsingør, bliver det flere gange sagt, at han er i Hillerød.

“Thor er blevet i Hillerød. Hans første stop er Hillerød Banegård,” lyder speaken, mens antikvitetshandleren tydeligvis går rundt på Helsingør Station på vej hen til Banegårdsbutikken.

Payback

– Man kan sige, at vi jyder nu tager en mild form for hævn for alle de gange, journalister fra København har rodet rundt i den jyske geografi, siger Camilla Emborg med et grin, men bliver hurtigt mere alvorlig.

– Det er en fejl, vi er enormt kede af og flove over. Det er pinligt, og vi vil meget gerne beklage, siger Camilla Emborg og forklarer, at man er gået i gang med at klippe ud, de steder hvor Helsingør bliver kaldt for Hillerød, så fejlen ikke bliver gentaget, når programmet genudsendes.

Sådan blev Helsingør til Hillerød

Redaktøren forklarer, at både de, der var i Helsingør, og de der står for efterbehandlingen, selvfølgelig kender forskel på Helsingør og Hillerød, men at der alligevel i forbindelse med efterbehandlingen, og når der skulle lægges speak på, er gået kuk i geografien.

– Der er vildt mange mennesker, som har fingrene med i sådan et program. Det er lidt af et puslespil at få lagt, når tingene skal falde på plads, og så sker der ind imellem svipsere, som ingen desværre når at fange i farten, og det beklager jeg meget, siger Camilla Emborg.

Ringede fra Hillerød station

Ditte Lindberg Mortensen fra Banegårdsbutikken tager dog fejlen med et smil.

– Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, og jeg har da også haft en enkelt kunde, der ringede fra Hillerød Station helt forvirret og spurgte efter butikken. Men overordnet synes jeg, det har været en god oplevelse. Jeg har fået mange reaktioner, efter programmet blev sendt. Især har mange spurgt efter vores smykker, og jeg har haft en kunde, der kørte hertil fra Jylland, besøgte min butik og Bror & Søster og så kørte hjem igen. Det synes jeg, er ret imponerende, fortæller Ditte Lindberg Mortensen.

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2019 15:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu