(Foto: Carsten Bøttcher Pedersen)

Af Mads Birch

Klumme: Klubberne taber værdi uden et samarbejde

Bruuns rengøring side 25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Dagens klummeskribent er Allan Jørgensen. Han  blev i 2003 konsulent for bevægelse og sundhed på børne- og ungeområdet i Helsingør. I 2009 blev han leder af Idrætslinjen, og er i dag elitekoordinator og varetager kommunens aftale med Team Danmark.

Allan Jørgensen

Nye high performance discipliner og E-sportens fremmach udfordrer traditionel idræt – de klassiske idrætsdiscipliner bliver skiftet ud med nye. Vi ser det både ved sommer og vinter-OL og andre større begivenheder. Vores idrætsforeninger og klubber med de velkendte idrætsdiscipliner er udfordret. Står de distancen de kommende år? Eller mister de medlemmer?

Kommunen sætter med Idrætsbyen i Espergærde gang i muligheder for nyskabelse og engagement i foreningerne i det område. Det er godt med bl.a. testcenter, styrkerum, basketball, squash, gymnastik og dans, så rammerne er spændende. Men vigtigt er det, når klubberne selv ser mulighederne og tager initiativ til at samarbejde med andre lokaler klubber, så idrætsdisciplinerne får ny opmærksomhed. Eller ved, at der udvikles på spil og konkurrencer.

En lille tur rundt i kommunens idrætsliv med glimt af udviklingsmiljøer, som er skabt – eller som ligger og venter på initiativer. Hvad kan der gøres? Der er masser inspiration at hente, fx fodboldklubbernes mangeårige samarbejde, der stadig fastholder og tiltrækker mange medlemmer i moderklubberne.

En accept, andel og stolthed over den fælles overbygning FC Helsingør, som er flagskibet når det handler om eliteholdene for både piger og drenge. Hver eneste fodboldklub har erkendt, at talentmiljøer ikke kan opbygges alle steder. Men der arbejdes stadig fantastisk med de små talentfulde fodboldspillere i alle byområder. Alle klubber har stor værdi!

Syv sejlklubber i både Helsingør og Fredensborg har erkendt det samme og samarbejder. Der skabes nye talentmiljøer i fællesskab og det hele bakkes flot op af Dansk Sejlunion. Fremsynede ledere i bestyrelserne ser ud over egen forening – og det udvikler sejlsporten enormt. Det bliver pludselig til træningsmiljøer, hvor de unge gerne vil være og hvor miljøet er vigtigere end den enkelte sejler. Et værdifuldt holdfællesskab på tværs af både, alder, køn og klubber.

Håndbolden er trods et succesfuldt dansk VM, en sport under pres – i hvert fald øst for Storebælt. Helsingør Håndbolds 1/3 ejerskab af Nordsjælland Håndbolds herreligahold smager af lidt, men det ser ikke specielt godt ud i Helsingør. Vi har meget svært ved at fastholde gode hold med stor bredde fra U14 og opefter. Så der er al mulig grund til at vores håndboldklubber i Espergærde, Borsholm, Hornbæk og Helsingør finder sammen. Helsingør Håndbold har også samarbejde med Øresund Håndbold, samarbejdet omkring talentmiljøer kan gå uden for kommunegrænsen.

Både Dansk Håndbold Forbund og Helsingør Talent & Elite er parat til at støtte nye visioner og strategier for håndbolden, når det handler om elitehåndbold hos de unge. Ellers har vi bare 2. og 3. division på henholdsvis dame- og herresiden i seniorrækkerne. Vi glæder os til den nye bestyrelse i Helsingør Håndbold vil tage teten i et samarbejde, der omfatter alle lokale håndboldklubber og lægge en strategi frem, der viser initiativ og retning. Håndbold er en af de prioriterede idrætter i Elitekommunearbejdet med Team Danmark og Dansk Håndbold Forbund, som vi meget gerne ser udviklet. Jeg ønsker fortsat, at håndbolden står stærkt i Helsingør.

Et andet sted, hvor der skal ske noget er tennis. Efter mange år med mange DM- og landsholdstalenter er vi knap så mange i øjeblikket. Dansk Tennis Forbund og vores to største klubber med ungdomstennis, nemlig Espergærde og Helsingør er sammen med Helsingør Talent & Elite i gang med samarbejdet, der også har inviteret alle andre klubber i lokalområdet. Der skal fortsat ske initiativer over for skolerne, hvis tilgangen til tennis skal fortsætte. Tennis er prioriteret idræt i Team Danmark aftalen, det talentmiljø skal have opmærksomhed.

Klubsamarbejde inden for alle discipliner er vejen frem, ingen kan løfte det alene. Vi skal samarbejde om fællesskaberne, der er attraktive for unge. Det giver værdi. Ellers passer enhver sit – i fitnesscenteret eller foran skærmen!

Artiklen sidst ændret: 28. januar 2019 15:17

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Job i Nordsjælland

LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu