Af Kirsten Moth

“Fodboldfans fra forskellige klubber kan godt hygge sig sammen”

Nsnet.dk – læs online

FC Helsingør Fodboldfans er for første gang værter ved DM i indendørs fodbold for fodboldfans.

HELSINGØR: – Det er vigtigt for os at vise, at fodboldsfans godt kan sammen, selv om de kommer fra forskellige klubber.

– Der går masser af historier om det modsatte, men her viser vi, at vi sagtens kan gå op og ned ad hinanden og hygge os sammen.

Det fortæller Dennis Hynnecke, talsmand for den styregruppe i FC Helsingørs fanklub, der har stået for at arrangere lørdagens danmarksmesterskaber i indendørs fodbold for fanklubber i Helsingørhallen.

Stolthed

Det er første gang, Helsingør er vært ved Fair Fans Cup, som mesterskaberne er døbt, og de lokale fans er stolte.

– Cup’en er et årligt socialt samlingspunkt for officielle fanklubber i hele landet. Vi fik den i år for første gang og det er vi meget glade for. Alle i styregruppen har knoklet for at få gjort arrangementet vellykket.

– Vi er stolte af at lægge “hus” til og vise Helsingør frem på denne måde. Nu er vi ikke blot med på Danmarkskortet for fodbold, nu kommer vi også med på landkortet for fans.

Ialt 15 hold fra Jylland og Sjælland har deltaget i DM i Helsingør, mens Fyn dog glimrede ved sit fravær.

Efter turneringen i Helsingørhallen mødtes flere af de deltagende fans til efterfest på 12’er Poppen i Helsingør.

Næste år bliver cup´en afviklet i Aalborg, hvor klubben Aab fejrer sit 100 års jubilæum.

Artiklen sidst ændret: 4. februar 2019 12:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 1751735
CPH Motorcykler, 501308, 1755176, 10-15.000 win maj 19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Helsingør Svømmehal, 1752881, kunde 655501, 25.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu