Af Pernille Hermann

Et helt forår med fokus på Havet

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Selv om Helsingør ligger ved Havet, var der ikke megen begestring at spore, da eleverne fik netop Havet som tema for deres studentereksamen.

HELSINGØR: For tolvte og sidste gang har alle landets 3. g’er i mandags fået afsløret årets AT-eksamensemne, som de nu skal arbejde med hele foråret frem til eksamen.

Med reformen i 2005 indførtes ”Almen Studieforberedelse”, hvor eleverne arbejder med en ”sag” ved hjælp af flere fag. De første elever kom til eksamen i 2008 med emnet ”Fremtiden – visioner og forudsigelser”.

Ingen havde sikkert forestillet sig, at man allerede med reformen i 2017 ville afskaffe det, der i 00’erne blev anset som det absolut centrale i den store ændring. Men ”Almen Studieforberedelse” har været stærkt kritiseret fra starten – af nogle ligefrem kaldt ”Alment Tidsspilde” – så årgang 2020 skal ikke op i AT.

Havet – øh?

På Helsingør Gymnasium var det uddannelsesleder Sofie Ljungbo Jensen, der afslørede det sidste eksamensemne fra Undervisningsministeriet for de spændte elever: ”Havet – livgivende, dødbringende, legendeskabende.”

Eleverne myldrede ud – ikke alle med de store smil – og fire af dem var klar til at give en første reaktion.

Frida Rudå Herløv-Nielsen fra 3.a med engelsk og samfundsfag som studieretningsfag var skuffet. Hun havde regnet med at skrive noget med mulighed for sproglig analyse – men Havet? Hun skulle til at tænke om.

Freja Hjorslev Rasmussen fra 3.u er klassiker – studieretningen med græsk og latin, som siden 1980 har eksisteret på Helsingør Gymnasium. Hendes første udtryk lader sig ikke trykke i en pæn avis – men hun fortsatte lidt desperat: ”Hvad gør jeg nu?”

Også de to sidste var skuffede – Haneen Walid El-Taha fra 3.x med bioteknologi kunne godt se ideen med havet, men der skal jo flere fag med. Og Jonas Maegaard Sharar fra 3.t havde forestillet sig et bredere emne. Sidste år var det ”Alternativer” – der var en masse muligheder.

– Det er godt nok noget indskrænket i år, udbryder Freja.

Hjælp til omtanke

Sammen med deres klassekammerater gik de fire i tænkeboks, og derpå var der mulighed for at snakke med lærere fra alle fag. Man kan nemlig arbejde med ”sagen” ved brug af alle de fag, man har eller har haft.

Frida overvejede nu at arbejde med fagene filosofi og dansk og ville se på begrebet naturen med fokus på havet, mens Freja måtte indrømme, at de jo i græsk havde læst både Homers “Odysseen” og Platons ”Atlantis” med masser af hav. Hun ville godt have sine klassiske fag med, men ellers kunne man jo altid skrive om Øresundstolden.

Haneen havde studeret det ressourcerum, der følger med opgaven, og var faldet over alt det plastic, der forurener havet. Hvad betyder det biologisk, og hvornår begynder politikerne at gøre noget ved det? I sit første AT-projekt havde hun arbejdet med et projekt om den globale opvarmning – dengang med ansvarsfulde Obama. Nu vil hun se på Trump, som Haneen ikke just mener tager problemet alvorligt.

Jonas var også mere afklaret efter samtaler med lærerne.

– Jeg kan jo godt bruge både samfundsfag og historie, for jeg overvejer krigsførelse på havet – der er jo nok at tage fat på, sagde han.

Men hvorfor lige Havet?

De fire diskuterede, hvorfor undervisningsministeriet lige havde valgt Havet som emne. Freja mente, at hele klimadebatten jo nok hare inspireret embedsmændene, mens Frida henviste til udstillingen om Månen på Louisiana – også Månen er jo et naturfænomen, der har præget os mennesker.

Jeg spurgte også til deres mening om, at Almen Studieforberedelse nu forsvinder, og igen var Freja hurtigst:

– Det er helt fint, for det var været meget forvirrende – hvad var det egentlig, det gik ud på?

Frida og Jonas mente dog, at man efterhånden havde fået mere styr på det – især ved den obligatoriske årsprøve efter 2.g. Og Haneen tilføjede, at dette med metoderne skal de jo også bruge senere – på universitet. Hun fandt det derfor godt, at eleverne også fremover – godt nok i mindre grad – skal arbejde med metoder.

Allerede den 6. februar skal eleverne have valgt, hvilken sag de vil arbejde med under overemnet Havet – og med hvilke to fag.

Artiklen sidst ændret: 4. februar 2019 12:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20
Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Forsyning 375774 1729995 win juli 18/19
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu