Af Niels Berg

Klumme: Gå ud og handl

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win, Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
Niels Berg

Niels Berg er 61 år og journalist på Helsingør dagblad. Han har rets- og politistoffet som sit hovedområde, men bestyrer også Bergs Bureau og Dag 1-serierne. 

Ikke alle bryder sig om den teknologiske udvikling, som nu går hurtigere og hurtigere. Men jeg er vild med ny teknologi og prøver at følge med i landvindingerne. Jeg nægter at gå ned på udstyr. Det blev sagt, at et 55 tommer smart-tv med OLED-skærm og magic remote ikke ville gøre mig lykkelig, men jeg blev nu heller ikke ligefrem overvældet af et dødsønske, da jeg bar det ind i stuen.

Et smart-tv kan virke ufattelig smart, ja nærmest magisk, men teknologisk set lever vi i stenalderen. Og producenterne lever på kanten af afgrunden. For de ved, at den trådløse satan, de lancerede i sidste uge, meget vel kan indgå i Teknisk Museums permanente udstilling i den næste. Om 100 år vil folk sidde og grine, mens de bladrer gennem gulnede fotografier af vores fladskærme, bluetooth-apparater og iPads. De ser multidimensionelle film i et virtuelt univers, hvor skuespillerne går rundt og taler i deres stuer som et resultat af ioniseret luft, mens lyden sendes direkte ind i tilskuernes øregange med laserstråler. De bruger ikke biler – de teleporterer sig fra sted til sted.

Jeg tror, vi er mange, der allerede nu opfatter dagens teknologi som heksekunst. Tilvænningen går langsomt, men de fleste lærer det, og så bliver forholdet til de nye opfindelser relativ. Det er ikke så længe siden, jeg hørte en mand udbryde: ”Jeg gider slet ikke gå ind i al det der streaming og bluetooth – jeg holder mig til mit gode gamle USB-stik. Det ved man, hvad er.”

Nej, det ved han formentlig ikke. Jeg vover at påstå, at hverken du eller jeg fatter en brik af, hvordan vores apparater virker. Alligevel er der snart ikke gået en dag, uden vi har gjort os afhængig af en ny digital dims eller tjeneste, og gjort os endnu mere afhængige af en teknologisk magtelite.

Udviklingen har stået på i årtier. Meget få af os ønsker at leve uden internettet eller et fjernsynet, selv om vi ikke har begreb skabt om, hvordan det virker. Der var dog heller ikke mange, der vidste, hvordan en telefon eller et tv virkede i 1962. Til gengæld kunne man nu og da få et godt resultat af at hamre næven ned i teaktræskabinettet på et billedrørs-tv, hvis billedet flimrede. Den går ikke med et fladskærms-tv, men det gjorde den tids apparater en lille smule mere ”menneskelige”.

Ny teknologi har altid været forbundet med frygt og mistro – indtil vi lærer at bruge den. Da telefonen blev opfundet, hævdede meningsdannere, at så var det slut med at gå på besøg hos hinanden. Sådan gik det ikke, men det kunne nu godt virke, som om målet med forbrugerteknologien først og fremmest går ud på at holde os hjemme. Allerede nu sidder vi foran hjemmebiografen, ved hjemmearbejdspladsen, med den downloadede bog eller bestiller købmandsvarer til døren.

Lige netop på det punkt har vi dog en chance for at bryde udviklingen. Derfor lyder opfordringen til alle, der kan: Gå i biografen, gå på arbejde og gå ud og handl i dine butikker.

Artiklen sidst ændret: 4. februar 2019 12:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369

Job i Nordsjælland

Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Trykkeriloftet/Kasper Adrian 500319, 1753689, 15-20.000 win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu