Af Tine Zedeler

Håndbold skaber sammenhold for seje og særlige børn

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

Der er ufiltreret glæde og masser af kram børn og voksne imellem på parasporthåndboldholdet Special Kidz, som har base i Helsingørhallen.

HELSINGØR: – Det er den omvendte situation nu. Før var det altid Johan og mig, der sad og var tilskuere, når hans tvillingebrødre spillede kamp. Nu er det de små, der ser Johan spille og oplever ham være med til at vinde Lykkeligaen. Det har gjort noget godt for familiekonstellationen, siger Sara Borgbjerg Jensen fra Hellebæk, som er forælder til Johan på 13 år, der har Downs Syndrom og er en del af håndboldholdet Special Kidz.

Hun fortæller, at samværet med andre børn også har bidraget positivt til Johans udvikling.

– Det er en stor glæde at opleve, at Johan får opfyldt sit behov for både motion og samvær med andre børn. Det der gør os helt utrolig glade, er den tillid han viser overfor andre.

Vundet flere priser

Special Kidz tæller 25 børn i alderen fra 6-16 år med forskellige udviklingshandicap. Håndboldholdet har fast spilletid lørdag formiddag i Helsingør-hallen, hvor de mødes for at spille håndbold.

Special Kidz er en del af Helsingør Håndbold og blev etableret i maj måned 2017 af Louise Rolsted Ahlmann Iversen, som tidligere har spillet håndbold på eliteplan. Special Kidz har opnået flere anerkendelser og for nylig vundet kommunens handicappris og har som en del af Lykkeliga været med til at vinde danskernes idrætspris ved en sportgalla i Herning sidste år.

Kan ikke undvære det

De flotte resultater er ikke den primære drivkraft for Louise Rolsted Ahlmann Iversen. Det handler om glæden ved at være sammen med børnene, fortæller hun.

– Jeg nyder at være her. Børnene viser ufiltreret glæde, og der bliver givet masser af kram, som man ikke oplever i det almindelige håndboldliv. Selv om Fillippa ikke ville være med længere, ville jeg stadig træne børnene. Jeg kan slet ikke undvære det, fortæller Louise Rolsted Ahlmann Iversen, som er mor til 9-årige Filippa, der er en del af håndboldholdet og har den sjældne diagnose Kabuki Syndrom.

For Filippa har sporten sammen med de andre børn bidraget til nye kammerater og en glæde ved at dyrke sport, som hun ikke havde mulighed for før.

– Filippa elsker det. Det handler både om sporten, men lige så meget om sammenholdet og kammeratskabet med de andre børn. Det er med til at skabe selvværd. Børnene oplever, at de er gode til noget og lærer også at indordne sig og indgå i et fællesskab, fortæller Louise Rolsted Ahlmann Iversen.

– Det er rigtig sjovt. Alle mine venner er med. Det var også sejt at vinde Lykkeliga, fortæller Filippa.

Livsglæde

Udover Louise Rolsted Ahlmann Iversen er der fire andre frivillige trænere tilknyttet holdet. En af dem er Camilla Poulsen.

– Jeg kender Louise privat og ville gerne give en hånd med. Jeg har et stort hjerte for handicappede børn. De er altid så positive og glade. Det er en stor glæde at være med til at træne dem, fortæller Camilla Poulsen.

15-årige Kristian Ilsøe Mikkelsen, som selv spiller håndbold på U16-holdet, dukker også op hver lørdag for at træne børnene.

– Jeg glæder mig hver gang. Der er en livsglæde, som man ikke finder andre steder. Og så er det også helt utroligt at se den udvikling, der er sket med børnene. I starten var det de færreste, der kunne kaste og gribe en bold. Der var også mange, der var meget indelukkede og ikke talte med nogen. Nu taler alle med hinanden. De er også rigtig gode til at høre efter, fortæller Kristian Ilsøe Mikkelsen, som helt tydeligt er meget afholdt af børnene.

– De føler et bånd overfor Mikkel og ser op til ham, fordi han er ung, og så er han rigtig god til at håndtere børnene, fortæller Louise Rolsted Ahlmann Iversen.

Donation på 10.000 kroner

Trænerne bruger deres fritid på at træne børnene. Der er heller ikke så mange midler at gøre godt med ud over den velvillighed, Special Kidz møder fra omverdenen. Blandt andet er spillernes trøjer sponsoreret af forskellige virksomheder.

I forrige uge modtog Special Kidz en større donation på 10.000 kroner af Nordea Fonden.

– Fonden støtter det gode liv og sammenhold med fokus på børn og unge, som man må sige Special Kidz lever op til, fortæller han.

For holdet er donationen et velkomment bidrag.

– Vi har ikke så mange penge at gøre godt med. Det gør, at der er råd til nye bolde og udstyr, fortæller Louise Rolsted Ahlmann Iversen.

Artiklen sidst ændret: 4. februar 2019 12:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Job i Nordsjælland

Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5 derefter nyt mat
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5 derefter nyt mat

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu