Lucas Haren, der her er i kamp mod Helsingborg tidligere på vinteren, scorede det første mål mod sin tidligere klub, HIK, torsdag aften. (Arkivfoto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Både gamle og unge pryglede HIK

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

FC Helsingør fik hul på målscoringen og vandt 6-1 over 2. divisionsholdet HIK.

HIK – FC Helsingør 1-6 (0-3)

0-1 Lucas Haren (4.)

0-2 Christian Køhler (11.)

0-3 Nicolas Mortensen (23.)

0-4 H.C. Bonnesen (51.)

1-4 Lukas Christoffersen (78. str)

1-5 Lucas Lodberg (80.)

1-6 Lucas Lodberg (84.)

FODBOLD: FC Helsingørs cheftræner Peter Feher har ikke tabt på Gentofte Stadion de seneste to år, selvom han har haft hjemmebane der frem til september, da han var træner for Hellerup IK. Den flotte statistik blev ikke ødelagt torsdag aften, hvor han stod foran udeholdets bænk og dirigerede sine tropper. Det gjorde han så godt, at 1. divisionsklubben drog fra kunstgræsbanen på det nyligt renoverede stadion med en 6-1-sejr.

Taber ikke i Gentofte

I første halvleg bragte FCH’s “A-kæde” nordsjællænderne foran med 3-0, og efter pausen fulgte et hold med mange ungdomsspillere op og vandt deres halvleg med 3-1.

– Det var en fin kamp for os. Vores pres fungerer bedre og bedre, og vores form er ved at være god. Vi fik lagt et fint tryk, og så fik vi scoret nogle mål, så det var, som det skulle være. Og jeg taber som bekendt ikke på Gentofte Stadion, sagde Peter Feher med et smil.

HIK spillede ikke ret godt og manglede i øvrigt flere profiler som eksempelvis de tidligere FCH’ere Jonas Hebo og Jonathan “Lålå” Nielsen, der begge sad ude med skader.

Allerede efter 10 minutter var skabet sat på plads.

Hurtige mål

HIK’s målmand kom først skidt ud til en bold, som Lucas Haren prikkede forbi ham, og spilleren, som FCH netop har hentet i HIK, kunne let trille bolden i mål. Få minutter senere sparkede Christian Køhler fra 25 meter, og her fejlede hjemmeholdets keeper igen, da bolden røg under ham.

Spillemæssigt var der også klasseforskel. FC Helsingør lagde et højt tryk fra starten, og det bekom tydeligvis ikke HIK ret godt. Hjemmeholdet fik sjældent afviklet opspillet ret godt, og så predde FCH på igen. Midt i halvlegen blev det 3-0 ved Nicolas Mortensen efter et godt kontraangreb, hvor Patrick Olsen førte bolden frem, stoppede op og spillede bolden godt videre.

HIK fik nogle store chancer før pausen efter episoder, hvor FCH’erne sløsede, men det blev ikke til mål på grund af gedigen ineffektivitet.

– Vi fik det ud af kampen, som vi gerne ville. Det var godt at få scoret nogle mål, og jeg synes også, at vores spil er ret godt. De kommer måske til et par chancer til sidst, men det kommer nogen gange, når man trykker på. Jeg synes, vores spil fungerer, og det bliver hele tiden bedre, sagde Patrick Olsen.

De unge tog over

I pausen skiftede begge hold voldsomt ud. Hos FC Helsingør var det kun målmand Viktor Anker, som fik lov at blive, og Peter Feher sendte en hær af unge spillere i kamp anført af Carl Lange, der overtog anførerbindet fra Andreas Holm.

HIK kom også med en del unge spillere, og derfor ændrede styrkeforholdet sig stort set ikke.

Efter et godt hjørnespark gjorde Hans Christian “Kritte” Bonnesen det til 4-0. HIK’s Lukas Christoffersen gjorde det til 1-4 på straffespark, inden Lucas Lodberg sendte målscoringen på tenniscifre med to scoringer i de sidste 10 minutter.

– Det var en god kamp at spille for os, og det giver meget at spille på seniorholdet. Det er hårdere, end det jeg kender fra U19, men jeg føler godt, at jeg kan være med. At det også blev til et mål, gør det selvfølgelig endnu bedre, lød det fra “Kritte” efter kampen.

Den centrale forsvarsspiller er netop fyldt 18 år og er fast mand på U19-holdet. Et par gange om ugen træner han med klubbens seniorhold.

FC Helsingør har ledt efter målene, og de kom mod HIK, men det var på en billig baggrund mod en svækket hold fra en lavere række.

– Det er også os, der gør dem dårligere. Vi spiller godt og presser dem til at lave fejl, og dem fik vi udnyttet. Niveauet i HIK er vel ligesom AB’s, og siden vi mødte AB, er der sket meget. Vi spiller bedre og bedre, og for mig er det vigtigste i træningskampene, at vi udvikler os til det bedre, sagde Peter Feher.

Restprogrammet for FC Helsingør er en reserveholdskamp mod FC Nordsjælland på mandag, inden turen går til Tyrkiet på træningslejr op til sæsonstarten, der foregår i Thisted den 3. marts.

Artiklen sidst ændret: 8. februar 2019 16:12

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Holmen, 1723975, 12.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu