Af Pernille Hermann

Om igen, Movia – giv os køreplanerne tilbage

Nsnet.dk – læs online

Både lokalt og på hele Sjælland er der oprør imod beslutningen om at fjerne køreplanerne fra bussernes stoppesteder.

TRANSPORT: – Det er en dårlig strategi. Man svigter mange ældre og generer en meget stor andel af kunderne. Movia risikerer at skyde sig selv i foden, fordi folk dropper bussen, når det bliver for indviklet.

Så kontant lyder en officiel kommentar til Helsingør Dagblad fra Passagerpulsen, der laver uvildige kundeundersøgelser og varetager interesserne for passagerer i den kollektive trafik hos Forbrugerrådet Tænk.

Den officielle protest understøtter flere henvendelser til redaktionen fra buskunder, der er stærkt fortørnede over at miste deres trykte køreplaner på stoppestederne.

Hverken tid eller rute

I samarbejde med både Ældresagen og Danske Seniorer har Passagerpulsen sendt åbne protestbreve til Movia, der er i fuld gang med at fjerne de trykte papirkøreplaner på alle busstoppesteder øst for Storebælt.

Nu skal man nemlig have mobiltelefonen frem for at finde ud af, hvornår bussen kører. Såvel køretider som rute og stoppestedsnavne er fjernet fra standerne. Der står kun endestationerne og stoppestedets navn og nummer, så man kan sende en sms og spørge sig for. Underneden er der en skriftlig vejledning, som også handler om billetkøb og rejsegaranti ved forsinkelser.

Movia betragter det selv som et fremskridt, at man nu satser helhjertet på digital, opdateret information direkte til den enkelte kunde. Men Passagerpulsen sætter hælene i og står fast på alle kundernes vegne.

Talgymnastik

– Vi undrer os meget over den holdning hos Movia. Det er fint med den nye digitale service, men det udelukker ikke behovet for information om rute og planlagte minuttal på selve stoppestedet. For mange er det besværligt at skulle have telefonen frem og taste i al slags vejr, og ifølge Danmarks Statistik er der stadig 210.000 ældre, som ikke er digitale, siger Rasmus Markussen, som er politisk medarbejder hos Passagerpulsen.

– Movia henviser til en Gallup-undersøgelse, som siger, at 68 procent af alle danskere daglig bruger internettet fra mobiltelefonen, og 62 procent søger fra computer. Med hvad så med alle de andre, spørger han.

– De har også egne undersøgelser, som viser, at 12 procent bruger stoppestedstavlerne ofte eller meget ofte, mens 70 procent aldrig bruger dem. Det giver, alt andet lige, mange passagerer, som gerne vil have den information, men det har man valgt at se helt bort fra, bemærker Rasmus Markussen.

Flertallet ønsker både og

Så sent som i juli 2018 offentliggjorde Passagerpulsen sin egen undersøgelse af ældres informationsbehov inde i busserne og ude ved busstoppestederne.

70 procent siger, at information om afgangstider og køreplan på en elektronisk tavle på stoppestedet er vigtig for dem. Den type information findes kun på udvalgte stoppesteder, og den virker i øvrigt ikke altid.

58 procent siger, at information om afgangstider/køreplaner på fysiske skilte/opslag er vigtig for dem. Det er nu fjernet på alle stoppesteder.

31 procent siger, at information om busdriften på telefonen er vigtig. Det er nu den eneste mulighed på de stoppesteder, hvor der ikke er en elektronisk tavle.

Generelt vil de ældre passagerer altså hellere have information direkte på stoppestedet end på telefonen – enten via en elektronisk tavle eller et fysisk opslag, konkluderer Rasmus Markussen. Man kan ikke vælge noget fra uden at forringe servicen markant.

Turister på spanden

– Det undrer os især, at man fjerner informationen fra stoppestederne et halvt år før åbningen af Metrocityringen i København. Det medfører massive omlægninger i bustrafikken og dermed et øget behov for at informere kunderne, så timingen kunne dårligt være værre, siger Rasmus Markussen.

Og turister fra udlandet lader man helt i stikken, tilføjer han.

– De skriver endda på engelsk i den lange tekst på stoppestederne, at man ikke kan bruge udenlandske telefoner til at sms’e efter oplysningerne, så det er svært at se, hvordan turisterne skal finde ud af, hvor busserne kører, hvis de ikke lige står ved et stoppested med kort og digital nedtælling.

Endelig gør Rasmus Markussen opmærksom på, at man kan få penge tilbage for udgiften til en taxi, hvis bussern er mere end 20 minutter forsinket.

Men det gælder så kun de kunder, der er i stand til at finde ud af, hvornår bussen skulle have kørt.

Artiklen sidst ændret: 11. februar 2019 13:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Frøsø april 19/20, 15-20.000 win win 1752468

Job i Nordsjælland

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
https://www.kunstnershoppen.dk/
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu