Af Pernille Hermann

Historien om Marienlysts mur

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side. skift 19/3

Gamle mure og lidet skønne plankeværker har i årevis optaget helsingoranerne, og debatten er atter kommet i gang i forbindelse med muren omkring Marienlyst Slot. For spørgsmålet har altid været, om indhegninger skal hindre det frie udsyn til vor gamle købstads herligheder?

HELSINGØR: Skal vi uhindret kunne skue Toldkammerets intime brolagte gårdsplads, det senmiddelalderlige Karmeliterkloster med dets hyggelige have og det fine senklassicistiske Marienlyst med dets elegante parterrehave?

Nej, bestemt ikke, har mange sagt og skrevet i årevis, og andre har kæmpet en brav kamp for at få herlighederne åbenbaret. En af de mest omstridte indhegninger gennem tiderne er den i dag fredede mur omkring Marienlyst Slot, og den kan vi passende se lidt på her, mens vi venter på næste skridt i det snart årelange slag om Toldkammermuren.

En mur fra 1608

Marienlyst-muren er ældgammel, bygget i 1608 på Christian den Fjerdes tid, angivelig af en murmester Peder Veger.

Muren skal dengang have været 10 alen høj. Det er dog ikke utænkeligt, at dele af muren allerede fandtes på det tidspunkt, idet man i 1588 – det år Frederik den Anden døde, og samme år, som kongens nye lysthus »Lundehave« (forgængeren for Marienlyst) stod færdigbygget – finder »et stykke mur ved Lundegaard« omtalt.

I dag er muren ikke 10 alen høj, men det er for store deles vedkommende stadig muren fra 1608, der er bevaret i dag. Det fornemmer man bedst i den sydlige del, hvor gamle portstabler vidner om dengang, man kunne komme ud i Marienlysts køkkenhave (det areal, hvor det forskrækkelige højhus »Slotsgården« blev bygget i 1962). Her blev alskens grøntsager, frugt og andet sundt produceret til såvel den kongelige husholdning som til salg.

En genopførelse

Østmuren ud mod Lappen er nyere i den nordlige ende, idet anlægget af Nordre Strandvej i 1876 fordrede en del af muren flyttet. Det meste af nordmuren var fjernet i tidens løb, men denne del blev genopført i forbindelse med omlægning af parterrehaven i 1920.

Muren langs en del af Gl. Hellebækvej og ind mod den store plæne (Gl. Kongens Have) blev fjernet i 1930’erne.

Muren skal ned, skal den!

Første angreb på muren fandt sted ved omtalte anlæg af Nordre Strandvej i 1876. Flere af byrådets medlemmer mente, at muren ud mod Lappen burde »nedbrydes til grunden«, når man alligevel skulle flytte den nordlige del af den.

Man ønskede muren erstattet af et levende hegn, der – indtil dette havde nået en passende højde – skulle suppleres med et lavt træstakit, der kunne følge den nye strandvejs form.

Lappens husejere ønskede, næsten i sagens natur, heller ikke murens fortsatte eksistens og ville gøre næsten hvadsomhelst for at få den erstattet af det foreslåede hegn.

Bristede drømme

Det blev ved drømmene, og i 1898 kom muren atter på tale. Kommunens såkaldte »Marienlystudvalg« havde modtaget tilbud fra privat side om »et større Bidrag til en Forandring af Muren«.

Byrådet besluttede dog klogeligt først at rette henvendelse til Nationalmuseets direktør Mollerup, som besigtigede muren sammen med den københavnske arkitekt Aage Matthiesen den 6. december 1898. Herefter kunne han kun gå med til, at man erstattede den nye nordlige del af muren ved Lappen – og til nød et stykke af den gamle mur hen til et punkt ud for Marienlysts seværdige midtparti.

Erstatningen skulle være »et andet passende Hegn«, ligesom han var med på, at man skaffede adgang fra vejen til parterrehaven ved anbringelse af en trappe.

Aage Matthiesen gav få dage efter et forslag til, hvordan et smedejernsgitter mellem murede »palaispudsede« piller kunne erstatte det pågældende stykke mur. En granittrappe med smedejernsgelænder skulle føre op til haven; et arbejde, der alt ialt ville koste 3.875 kroner.

Grundejerne på Lappen bifaldt atter en gang forslaget, men heller ikke det blev realiseret.

Porten, der forsvandt

Lappeboerne prøvede dog lykken igen i 1900 i forbindelse med et ønske om, at vejens toppede markstensbelægning blev udskiftet med en mere jævn makadamisering. Ejheller dette angreb på muren lykkedes. Den var et kultur- og lokalhistorisk klenodie, man fra bystyrets side respekterede.

Dog lykkedes det i 1903 at få lavet en lille (nu atter fjernet) portindgang i muren ved Marienlyst Allé ved siden af det århundredgamle – stadig eksisterende – egetræ for at sikre borgerne en bekvem spadserevej gennem haven til den polulære Julebæksti, der førte langs kystskrænten ud til Lappestens Batteri og Glasværket (Sommariva og Højstrup).

Haven bliver ændret

I 1919-20 var parterrehaven foran Marienlyst blevet omlagt under ledelse af den landskendte kommunegartner G.N. Brandt, takket være et væsentligt økonomisk tilskud fra grosserer Andreas Collstrop, der havde sin sommerbolig på Nordre Strandvej 26.

Et par år tidligere havde Brandt tegnet det nu truede haveanlæg til ejendommen Petersborg, og han mente, at haven i videst muligt omfang skulle respektere N.-H. Jardins oprindelige anlæg. Dog skulle den samtidig kunne modstå offentlighedens uhindrede adgang og brug af haven. Derfor er haven i sin nuværende udformning langt fra en kopi af Jardins anlæg.

Muren får ny betydning

Brandt fik samtidig en kærkommen lejlighed til i tidsskriftet Arkitekten (1920) at give sin vurdering af murens betydning for anlægget:

»Det, der hæver Marienlysts Have op over andre offentlige Anlæg her i Landet, er det af Muren klart afgrænsede Haverum.

Muren maa under alle Omstændigheder bibeholdes, idet den er ganske nødvendig for den smukke rummelige Virkning, der præger haven, og for at der i det forholdsvis lille Anlæg kan bevares den Ro og Intimitet, som den kraftige Beskyttelse mod Synet og Lyden af Færdslen yder. Det var en stor Fejl, at man i sin Tid lod Muren mod Hamlets Gaard nedbryde.«

Det var da også bidragyderen Collstrops stærke ønske, at Brandt fik sikret genopførelsen af denne nordlige del af muren – hvilket den, som man kan se, også er blevet.

Forfald og genbrug

I 1933 skulle Gl. Hellebækvej omlægges, og i den forbindelse blev muren langs vejen og videre ned mod kystskrænten taget op til vurdering.

Dele af muren var i stærkt forfald, men hvis man lod muren mellem Gl. Kongens Have og den øvre del af haven med »Hamlets Grav« nedrive (med undtagelse af portpillerne), ville man have materialer til at istandsætte dele af muren langs Gl. Hellebækvej.

Samtidig mente man, at nedrivningen ville »skabe Liv og landskabelig Skønhed i Parken«. Det gav anledning til at kommunen atter kontaktede gartner G.N. Brandt.

Brandt var denne gang bistået af kommunens arkitektkonsulent, Volmar Drosted, og det umage par anbefalede, at den sydlige del af muren langs Gl. Hellebækvej blev restaureret og genopført på det stykke, hvor muren fungerede som skræntens støttemur.

Derimod kunne man godt bifalde, at tværmuren ud mod Gl. Kongens Have blev nedrevet med undtagelse af de to portpiller. Og således blev det – på trods af Nationalmuseets navnkundige og meget kulturmiljøbevidste overinspektør Hugo Mathiesens klare misbilligelse.

Pillerne består

Mathiesen var efter eget udsagn – og med et glimt i øjet – »imod enhver forandring, selv til det bedre«.

I dag er den hedengangne tværmur markeret med en fin bøgehæk, der sammen med portpillerne skal markere den tidligere mur, hvis eksistens meget vel kan føres tilbage til Frederik den Andens tid. Det var nemlig her, hovedindkørslen fra den særlige kongevej til Marienlyst fandtes.

Således har den i dag lykkeligvis fredede mur omkring Marienlysts parterrehave ført en særdeles skiftende tilværelse gennem mange århundreder, og dens berettigelse vil med sikkerhed fortsat være til evig diskussion.

Artiklen sidst ændret: 8. februar 2019 16:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627

Job i Nordsjælland

AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu