Af Helsingør Dagblad

Sprutterne i Øresund burde ende livet på vores tallerkener

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx

Af Kenneth Boots, borgerjournalist

Blæksprutten er næringsrig og kan tilberedes som alle mulige delikatesser. Men fiskerne lander dem ikke, og vi må betale i dyre domme for at få dem importeret.

ESPERGÆRDE: Sprutten smager godt og har mange stier at søge i et køkken. Den er lav på fedt, høj på protein, men koster kassen, når man bor i Espergærde – 100 kroner for en enkelt sag var prisen hos en fiskemand i centeret (det vender vi tilbage til).

Treenigheden af italienske mafiaer ville trimle om af grin, hvis de hørte om det – og skyndsomt sende det halve Liguria herop, læsset med sprutter. Der er penge i skidtet, mange af dem, og så er det ikke ulovligt at fragte sprutter over grænserne. De er bedre end narko og smager sikkert også bedre – måske skulle vi give dem gratis til skolebørn og derved opbygge et marked.

Sære ideer om sprutter

Så hvad er lige problemet med de sprutter?

Smager de grimt?

Er de ulækre?

Er de usunde?

Kommer de fra et land, som vi ikke vil handle med?

Er der børnearbejde indblandet?

Er sprutter et udtryk for diskrimination?

Er det racistisk eller udtryk for et overgreb at spise sprutter?

Eller ved vi ganske enkelt ikke, hvad vi skal gøre ved dem?

Nej, de smager ikke grimt, men de kan blive seje, hvis man ikke behandler dem med nænsomhed. Og hvem kan ikke det – blive sej hvis man ikke behandles nænsomt.

Filmmonsteret

Min første sprutte var på filmen “En Verdensomsejling Under Havet” – en lidet tiltalende fætter/fætterinde (kønnet var ikke fremført og HEN ikke indført).

Senere har jeg oplevet mindre slægtninge til Kraken placeret på tallerkener i Grækenland, Portugal, Italien og ved Hudson.flodens bredder, samt selvfølgelig i et af mine mange køkkener.

Der var for eksempel sprutten, som var ved at blive tørlagt, da det var ebbe, og Algar Seco-floden i Portugal løb tør for vand. Sprutten havde en lille pyt at gemme sig i og var væk, da floden kom retur, men det er der skrevet om andetsteds.

Sprutter har længe haft og har stadig en plads i mit liv fordi de er gode til frokost på en strand ved Algarves kyster, fantastiske sammen med ansjoser serveret i Portovenere eller Vernazza, eminente i Mercato Centrale Firenze – og et udtryk for trolderi, når min ven Roberto har kogt en med otte arme til en søndagsfrokost i Firenze.

Himmelske serveringer

Når vi nu taler sprutter, skal vi selvfølgelig ikke glemme grækeren på Broadway i Tarrytown (ja den Broadway). Hans restaurant ligger i krydset, hvor lyskurvene minder om noget fra Twin Peaks, og hans calamari er overvældende, specielt efter at have indtaget græsk salat serveret i noget, der ligner et dejfad (det er jo USA hvor alt er stort).

Og så er der lige den blækspruttesalat, man kan spise til frokost – sammen med alt det andet – når man sidder nede hos Laura i Val d’Orcia og kikker ud over dalen.

Sundere end sylte

Nej – sprutter smager ikke grimt, og de er en hel del mindre ulækre end den sylte, som nogle af os vælter i vommen omkring jul.

Over 82 procent protein har de – det er rent guf for en løber – og der er helt sikkert mere brændværdi i dem end den omtale sylte, samt fedtklumperne fra Det Gyldne M.

Sprutter lugter også bedre – der er ikke meget fims at hente der, selv om de måske dyppes i mel og steges i olie.

Fremmede og mærkelige

Sprutterne kommer fra Middelhavet, fra oceanerne og fra det, vi kalder hav i lille Danmark, og de er ikke opdyrket på ”farme”, hvor mangroven er fjernet, så tsunamierne kan komme til.

De er ikke truet af overfiskeri, de er ikke produceret ved børnearbejde, og nogle af dem kan skifte farve efter behov – så hvad er problemet?

Er det, fordi de ikke ligner eller smager som medister, frikadeller og den grønlandske nationalspise – brun sovs? Remoulade passer også dårligt til.

Gør-det-selv-lækkerier

Hvorfor spiser vi ikke sprutter, så der kan skabes et lokalt marked, og de tilbageværende fiskere – ikke kvotekonger og andre grådige arter – derved kan få en ekstra fangst, som vi andre kan købe til en rimelig pris.

Der er mange måder at tilberede dem på – her er nogle tips:

Dem med otte arme kan man koge og servere i en salat med solmodne tomater, couscous og olivenolie.

Dem med ti arme kan man smide på grillen, stege på panden eller dybstege, efter at de er vendt i mel.

Og så er der lige risotto versionen – mulighederne er uanede (har dog ikke prøvet spruttefars).

Så hvad er det lige, vi venter på, når de nu er så proppet med proteiner og lave på fedt, ikke er et truet dyr og ikke kan beskyldes for overgreb.

Støt de lokale fiskere

Men 100 kroner for en enkelt sprutte, er det ikke lige i overkanten?

Det stakkels dyr er måske transporteret hele vejen fra Spanien – der er mange led at mætte undervejs – som de røde spætter, der får deres værdi mangedoblet under turen fra Jylland.

Men der er håb, for der er jo sprutter, som ikke er spanske og derfor ikke skal transporteres så langt – de er danske, kan bestilles og har ikke været udsat for dyretransport og jetlag.

Tak til fiskemanden på Espergærde havn for hans medvirken til opklaring af mysteriet om de dyre sprutter, samt tålmodighed over for en løber bidt af en gal sprutte.

Og Tak til Øresundsakvariet for hurtigt svar på min forespørgsel. Uden dem var denne tekst måske ikke blevet til.

Artiklen sidst ændret: 12. februar 2019 11:56

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334
michaelford.dk/holger danske 1753424
Bybornemann april 19/20 10-15.000 1751645 win win
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu