Af Claus Kjærsgaard

Fotohandler: Sådan kan der komme boom i torvehandelen

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

– Nu må kommunen “gøre sig lidt lækker, mener, Jens Clemmensen, der savner de glade torvedage på Axeltorv, men godt mener, at de kan vende tilbage.

HELSINGØR: – Det er lige som i fodbold. Der går man også ud til de bedste spillere andre steder i landet og prikke dem på skulderen, siger Jens Clemmensen, indehaver af PhotoCare på Axeltorv i Helsingør.

Det er ikke fodbold, men torvet, som Jens Clemmensen tænker på. Han synes godt, at der kunne gøres mere for at skabe liv i torvehandlen, men understreger at det kræver en lille, men dedikeret indsats for kommunen.

– Nu må kommunen gøre sig lidt lækker, siger Jens Clemmensen, der ser gode muligheder for at gøre Axeltorv livligt igen.

Udsigt til ingenting

På en typisk lørdag har Jens Clemmensen fra sin forretning udsigt til en masse brosten, og ikke ret meget andet. Selv om lørdag er dagen, hvor der er torvehandel, så kan man på det meste af torvearealet slet ikke se nogen aktivitet.

Der er kun ganske få torvehandlende tilbage, i disse måneder kun en enkelt, og de kan sagtens være i det ene hjørne af torvet. I modsætning til firserne, hvor hele torvet var fyldt op med boder og der var trængsel hver lørdag.

Det er de tider, som Jens Clemmensen drømmer sig tilbage til, og han mener godt, at man i hvert fald kan genskabe en del af den fordums storhed.

– Det vil stadig være stille i januar, februar og måned, men der er masser af muligheder for at skabe liv i sæsonen, påpeger han.

Derfor synes Jens Clemmensen, at man skal følge satsningen med kulturhavnen op med også at se lidt på Axeltorv.

Inspiration fra Esrum

Jens Clemmensen ser blandt andet inspiration fra nabokommunen, hvor for eksempel Esrum Møllegård har haft succes med forskellige smagsmarkeder.

– Kunne man ikke på samme måde lave en “Smag på Nordsjælland” eller noget lignende på Axeltorv?, foreslår han, og han peger også på mulighederne for at lave forskellige temaer.

Samtidig kunne man, foreslår han, udvikle en app. så man også kan fortælle især de unge børnefamilier, men også alle andre, hvornår der sker noget særligt på Axeltorv.

Jens Clemmensen mener, at kommunen kunne nå langt, hvis man fik en opsøgende medarbejder, der måske otte timer om ugen, opsøgte mulige stadeholdere og forsøgte at sælge Axeltorv til dem.

– Tidligere havde vi jo mange små landbrug, hvor man solgte det var til overs fra produktionen her, men det har man ikke længere, så vi må tænke nyt, siger Jens Clemmensen.

Kommunens opgave

På det klassiske spørgsmål om, hvem der skal betale for opgraderingen af torvehandelen, mener Jens Clemmensen, at det skal kommunen.

– Torvet er et kommunalt område, siger han. Han mener dog ikke, at det bør være parkeringsservice, der p.t. har ansvaret for torvet, der skal skaffe nye stadeholdere, men en medarbejder, der er mere rettet direkte imod at skabe torvehandel.

Det mener han på den lange bane både vil gavne torvehandel og handelsliv, og samtidig være en attraktion mere for byen.

Artiklen sidst ændret: 11. februar 2019 13:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5 derefter nyt mat

Job i Nordsjælland

Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19 nyt top 20/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu