HÅNDBOLD: Cheftræner Ian Marko Fog (Nordsjælland) i timeout under kampen i Herre Håndbold Ligaen mellem Nordsjælland Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg den 21. november 2018 i Helsinge Hallen. Foto: Claus Birch.

Af Victor Kuhlman

Nordsjælland Håndbold vandt igen: ” det er fandeme en fornøjelse”

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

ræner Ian Marko Fog havde svært ved at skjule sin begejstring, efter Nordsjælland Håndbold mandag aften vandt for anden kamp i træk i herrernes bedste håndboldliga.

HÅNDBOLD, LIGA: Nordsjælland Håndbold skulle forsøge at følge op på sidste rundes flotte udebanesejr mod KIF Kolding, da de mandag aften skulle møde Sønderjyske Håndbold på hjemmebane i Helsingehallen.

Sidst de to hold mødte hinanden, tabte Nordsjælland med tre mål i en ellers tæt kamp, hvor angrebsspillet slet ikke fungerede.

Sønderjyske har været efterårets helt store overraskelse og lå før kampen nummer 8. med syv point ned til Nordsjælland på 11. pladsen. Udeholdet er dog gået i stå og har kun vundet én kamp ud af deres sidste ni og endnu ikke i 2019. Dertil kom, at Sønderjyskes helt store profil og playmaker Chris Jørgensens er skadet og ude på ubestemt tid.   Op til kampen fortalte Ian Marko Fog, at man i hans tid i Nordsjælland Håndbold altid havde haft problemer mod Sønderjyske, som har vundet 10 ud af 11 kampe.

Faktisk har Nordsjælland Håndbold ikke slået sønderjyderne i ligaen siden 2009, og havde derfor alt at vinde i mandagens kamp, som hjemmeholdet startede bedst.

Efter 10 minutter stod kampen 12- 7 til hjemmeholdet, der havde fuldstændig styr på kampen.

Luften går af ballonen

Selvom kampen så ud til at være afgjort tidligt, blev første halvleg dog alligevel umådelig spændende, da Sønderjyske fik knoklet sig tilbage i kampen. Hvor målene fløj ind i starten, gik hjemmeholdet mere eller mindre i stå og føringen blev mindre og mindre. Efter 28 minutter stod kampen 14-13, hvor en dårlig afslutning af Johan Meklenborg endte i favnen hos Sønderjyske-målmanden Thorsten Fries, der selv smaskede bolden i kassen til en udligning i den modsatte ende ved stillingen 14-14.

Det blev dog Nordsjælland der trak det længste strå i første halvleg, da Sønderjyske brændte straffekast og en velspillende Johan Meklenborg gjorde det til 15-14.

Med få sekunder igen skulle udeholdet angribe hurtigt, og bolden gik da også i mål. Desværre for dem, havde klokken lydt, og holdene gik til pause.

Ingen slinger i valsen

Anden halvleg startede rigtig dårligt for Nordsjælland, der efter 32 minutter var bagud med for første gang i kampen med et enkelt mål.

De fik dog svaret hurtigt igen og vendte kampen til en tomålsføring efter 35 minutter med stillingen 19-17. Et minut senere kom kampens største drama, da Frederik Ladefoged fra Søderjyske ramte Jesper Dahl i hovedet med sin albue. Det blev takseret som et rødt kort af dommerholdet, der måtte se hændelsen på langsom gengivelse. Sønderjyden blev sendt tidligt i bad, og Jesper Dahl måtte ud på bænken med en frysepose på næsen.

Kampen bølgede frem og tilbage, men Nordsjælland blev ved med at være foran med et enkelt mål helt til det sidste. Det skyldes ikke mindst Mike Jensen i målet, der reddede mange vigtige bolde. Ham kommer man til at savne efter sommerferien.

Med to minutter igen stod kampen 30- 28 til hjemmeholdet, og Sønderjyske øjnede muligheden for at få point med hjem. I det meste af sæsonen har marginalerne været i modstanderens favør, men mandag aften var der ingen slinger i valsen.

Kampen endte 33-29, hvilket sender NH op på en 10. plads og endnu længere væk fra den direkte nedrykningsplads, som man lå på for to kampe siden.

En holdpræstation

To sejre ud af to mulige har sendt Ian Marko Fogs tropper opad i tabellen, og det var en glad Nordsjælland-træner, som Helsingør Dagblad talte med efter kampen.

Det er fandeme en fornøjelse, for det er en rigtig flot kamp vi spiller. Vi får to vigtige point på hjemmebane, hvor fansene virkelig sørgede for en god kulisse med en god stemning, fortalte Ian Marko Fog.

Han er glad for, at tingene går NH’s vej i 2019, da man har brug for pointene.

Vi går ind nu for at vinde alle kampe, og så må vi se, hvor mange point vi får skrabet sammen. Vi har rigtig mange gode angrebskombinationer og hele holdet byder flot ind. De rammer et rigtig godt højt niveau, hvor folk supplerer hinanden i løbet af kampen, siger Ian Marko Fog.

Før kampen havde Nordsjælland ikke vundet mod Sønderjyske i over 10 kampe, og Nordsjælland-træneren sætter virkelig pris på at bryde den dårlige stime.

Vi har spillet rigtig mange tætte kampe med dem, og det er fedt endelig at slå dem. Vores sejr mod KIF sidst var også første sejr i Jylland i meget lang tid, og sejrene er belønningen for at spillerne og alle omkring klubben har arbejdet hårdt, forklarer Ian Marko Fog.

Næste udfordring for NH bliver mod Tåstrup i pokalfinalen torsdag, hvorefter turen går til Skanderborg næste mandag.

Den kamp kan ses på TV2 Sport klokken 20.00.

Artiklen sidst ændret: 12. februar 2019 15:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Job i Nordsjælland

Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu