Veterantogvognen fra 1922 fik smadret ruderne inde fra kupéen. Foto er ikke fra den hærværksramte vogn, men en lignende. (Foto: Nordsjællands Veterantog)

Af Niels Berg

Omfattende hærværk mod veterantog

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Ruder blev knust og en dør blev brudt i en af Nordsjællands Veterantogs vogne, mens den stod på Græsted Station

Af Niels Berg

GRÆSTED: Ukendte gerningsmænd har i weekendens løb øvet hærværk mod en af vognene i Nordsjællands Veterantog på stationen i Græsted.

Ifølge Jørn Larsen fra Nordsjællands Veterantog så er vandalerne trængt ind i vognen gennem indgangsdøren i den bagerste ende af vognen, og de har smadret ruderne indefra.

– Gerningsmændene har skullet lægge kræfter i, for ruderne går ikke sådan lige i stykker. De er otte millimeter tykke, og de skal kunne holde til togdrift, siger Jørn Larsen.

Fire ruder er smadret og det koster omkring 1.000 kroner stykket af få dem skiftet.

Fra 1922

– Det er ærgerligt at vi skal bruge penge på sådan noget, vi må jo tage dem fra vores andre projekter, siger Jørn Larsen.

Den hærværksramte vogn er en DSB-togvogn fra 1922, som klubben har anskaffet sig for ikke så lang tid siden. Den står og venter på at blive renoveret.

– I første omgang sætter vi træplader på, så det ikke regner ind i vognen, siger Jørn Larsen.

Generelt kan veterantogklubbens tog heldigvis stå nogenlunde i fred. Men for nogle år siden blev der også øvet hærværk mod en vogn på Græsted Station. Nogle vandaler tømte en pulverslukker i kupéen.

Der er ikke overvågningskameraer på den del af stationen, hvor vognen står. Hærværket er anmeldt til politiet.

Artiklen sidst ændret: 12. februar 2019 15:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19 nyt top 20/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu