Casper Sobczyk siger farvel som chefkok på hotel Marienlyst, hvor han blev verdensberømt sidste år for sin smørbøf. Foto: Torben Sørensen

Af Kirsten Moth

Verdensberømt kok på hotel Marienlyst har sagt op

Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32

Casper Sobczyk, 30, der blev verdensbeømt for sin smørbøf, holder indtil videre sit nye projekt hemmeligt.

HELSINGØR: Manden, der er blevet verdensberømt for sin smørbøf, chefkokken på hotel Marienlyst i Helsingør og kokken på tv-programmet Go’morgen Danmark, Casper Sobczyk, har sagt op.

– Ikke fordi jeg ikke kan lide at være her på hotel Marienlyst. Det er et fantastisk sted med så megen energi. Nogle siger også én gang Marienlyst, altid Marienlyst. Men jeg er jo kok og det kribler i mine fingre. Jeg elsker at lave noget nyt og være med til at bygge noget nyt op, siger den 30-årige chefkok på Marienlyst, der endnu ikke vil løfte sløret for, hvad hans næste projekt bliver.

Gået stille med dørene

Han har gået lidt stille med dørene omkring sin opsigelse, men er alligevel benovet over, så mange henvendelser han har fået, siden nyheden om hans opsigelse blev kendt.

– Jeg har modtaget så meget kærlighed fra virkelig mange mennesker. Mange siger også, at de er kede af, at jeg forlader Marienlyst og Helsingør, men jeg bor i Hørsholm, så langt væk tager jeg ikke, siger Casper Sobczyk, der dog vil afsløre så meget, at hans næste projekt knytter sig til København.

Eksplosionen

Det var i september sidste år, at verden pludselig eksploderede for øjnene af den unge kok, da han gik viralt med billeder af, hvordan han tilbereder en såkaldt smørbøf. Over 50 millioner visninger fik han på sin smørbøf.

– Det var bare en idé, jeg havde, fordi jeg er en vaskeægte smørgris. Det er en gammel konserveringsmetode, hvor man normalt bruger oksefedt, og jeg synes, det kunne være sjovt at prøve med smør i stedet. Derfor lagde vi vores oksesteg i et kar med smør og efterfølgende på køl. Vi glemte faktisk alt om stegen. Men en af mine ansatte mindede mig om, at den stadig lå på køl en måned senere, og da vi så smagte på kødet, smagte det bare fantastisk, har Casper Sobczyk tidligere fortalt til Helsingør Dagblad.

Siden gik det virkelig hurtigt og Casper har fået et hav af jobtilbud både fra ind- og udland og er i mellemtiden også blevet en af de faste kokke på tv-programmet Go’Morgen Danmark.

Da han kom til Marienlyst, tog han nogle kokke med fra sin tidligere arbejdsplads. Indtil videre har han dog ikke planer om at tage nogen med sig fra hotel Marienlyst i sin videre karriere.

– Og smørbøffen, den får hotel Marienlyst lov til at beholde, siger han.

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2019 13:22

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Bruuns rengøring 25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Job i Nordsjælland

Forsyning 375744, 1758728 15-20.000 win juli 19/20
Frøsø april 19/20 , 15-20.000 win win 1752468
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20
Nsnet.dk – læs online
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 1751634

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu