Sct. Annagade blev afspærret mens brandvæsenet arbejdede med at slukke branden i 1. salslejligheden. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Brand raserede lejlighed i Sct. Annagade

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Otte mennesker måtte evakueres, da der udbrød brand i en lejlighed i Sct. Annagade torsdag morgen. Årsagen var formentlig rygning i sengen.

HELSINGØR: Beboerne i et boligblok ved værtshuset Københavneren i Sct. Annagade 17 opdagede selv, at der var brand i en af lejlighederne tidligt torsdag morgen.

De kunne lugte røg fra boligen og sørgede selv for at komme ud af deres egne lejligheder og få beboeren i den brændende lejlighed varslet.

Han havde formentlig ligget og røget da en glød fik fat og antændte sengen, vurderer brandvæsenet. Men hverken han eller ejendommens øvrige beboere kom noget alvorligt til ved branden.

Helsingør Kommunes Beredskab fik alarmen klokken 6.22 og rykkede ud men vogne og mandskab fra Helsingør Brandstation og stationen i Espergærde.

Ingen tilskadekomne

Sct. Annagade var afspærret i cirka en time mens brandslukkerne arbejdede i mandens lejlighed. Den blev svært medtaget af vand-, sod- og røgskader og lejeren skal genhuses, mens hans hjem bliver gjort egnet til beboelse igen.

Ingen af de omkringliggende lejligheder tog nævneværdig skade af branden. Beboeren i den brandhærgede bolig blev tilset af læger på stedet, men afstod fra at blive kørt til observation for røgforgiftning eller andre skader.

Gratis røgalarmer til alle

Da branden var under kontrol samlede brandvæsenets indsatsleder, beredskabsinspektør Kristian Schiang-Franck, de otte beboere i værtshuset Københavnerens lokaler, hvor de alle fik udleveret en gratis røgalarm.

Samtidig instruerede han dem i, hvordan alarmerne monteres og betjenes. Der var nemlig ikke røgalarmer i nogen af lejlighederne, og det var kun fordi enkelte af beboerne allerede var på benene, branden i 1. sals-lejligheden blev opdaget i så god tid, at ingen kom til skade.

Var den opstået om natten mens alle sov kunne branden have været livsfarlig og langt mere ødelæggende, lyder det fra brandberedskabet.

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2019 13:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu